Oprindelse: Østrig, Kamptal
Type: Tør hvidvin, 13,5 % vol.
Drue: Riesling
Pris: 100-200
Drikkes: til 2015
Heiligenstein er det ypperste sted i Kamptal at plante riesling. Med sin sjældne flora, fauna og geologi har klippen i århundreder været kendt af munke, der dyrkede jorden der og kaldte den »Helvedesstenen« (Höllenstein).
I mange år iagttog Willi Bründlmayer, hvordan en meget gammel mand ankom på cykel og passede de gamle planter. Da besøgene ophørte, blev Bründlmayer bekymret for både vinstokke og ejer. En svigersøn havde lovet at passe vinstokkene, men havde ikke tid. Bründlmayer indvilligede i at tage sig af det hele, og den ældre ejer døde i den tro, at hans svigersøn passede marken.
Bründlmayers Heiligenstein Alte Reben-serie begyndte i 1991. Uregelmæssig efterårsregn i 2002 gav udfordringer, men denne jordlod demonstrerede sit temperament med en riesling af fascinerende klarhed og dynamiske smagssammenspil. Vinen har pust af buddleia og citronblomster, en næsten kåd ødselhed af citrus, bær, kerner og tropiske frugter. Den er ubeskrivelig, har raffineret stegende mineralitet - alle typiske Heiligenstein-karakteregenskaber, der elegant er koregraferet i 2002'eren. Selvom en kraftigt fyldig Heiligenstein riesling på op til 15 % ikke er usædvanlig i dag. DS
--