Logo

Bryggeriet Refsvindinge

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Drinks billede
John Rasmussen, Bryggeriet Refsvindinge.
Mens Damgaard Bryggeri­erne er egentlige hus­bryggerier, der udeluk­kende producerer øl til restauranternes gæster, er bryggeriet Refsvindinge ved Ørbæk på Fyn et af de ældste egentlige bryg­gerier i Danmark, som har overlevet konkurrencen fra Carlsberg. Her gik den legendariske brygger John J. Rasmussen allerede i midten af 90'erne og eksperimenterede med en helt ny øltype i Danmark - en ale som fik navnet "Ale nr. 16".
Det gamle bryggeri blev etableret i 1885: "Det var Johns oldefar, der starte­de det - han rejste rundt som daglejer og håndværker på de fynske gårde, og så engang, da han overnattede hernede på en gammel gård på grusvejen, havde han en drøm, der fortalte, at her var noget fantastisk godt vand. Vand som var rigtig godt til at lave øl af - og så købte han det her husmandssted samme år," fortæller Johns kone Ellen over et glas "Ale nr. 16" i køkkenet.
John er 4. generation af bryggerfami­lien. Hans oldefar og bedstefar brygge­de udelukkende hvidtøl, og det gør John og Ellen stadig den dag i dag. Først i 1986 begyndte hans far at brygge pil­sner og senere guldøl, men da John så for alvor kom til, skulle der ske, noget nyt. "Vi var det første bryggeri i Danmark, der lavede overgæret øl ­efter pilsneren og guldøllen lavede vi "Ale Nr. 16". Den blev ikke modtaget særligt godt dengang - den smagte jo alt for meget af malt og humle og lidt for meget af hjemmebryg, og det gjorde Carlsberg og Tuborg og Albani jo ikke, de lavede jo bare almindelig pilsner som altid. Men så skete der pludselig noget, for en forening, der hedder "Dansk Ølnyder Selskab", som i midten af 90'erne var begyndt at interessere sig for udenlandske specialøl, fik så øje på den her ale. "Dansk Ølnyder Selskab" er en slags loge for herrer i kjole og hvidt, som man kun kan blive optaget i på anbefaling - nå, men de afholdt så en ølsmagning, hvor de med­bragte øl fra hele verden og det var så dem, der i første omgang gjorde opmærksom på vores ale. Den blev faktisk kåret som den bedste danske øl i 1997 og senere fik den en 3. plads på verdensplan.
Prisen gav en masse opmærksom­hed, som også skabte fokus på bryggeriets øvrige øl - siden er det gået slag i slag og nye øl ser jævnligt dagens lys i bryggeriet Refsvindinge.
"Ale Nr. 16" er stadig bryggeriets flagskib: Det er en mørk kastanjefarvet, overgæret guldøl med tykt, holdbart skum, brygget på vand, malt, humle og original engelsk gær. Duften er kraftig af karamel, frugt, en antydning af røg og meget aromatisk. Smagen er sødlig og ligesom eftersmagen let bitter.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Drinksbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (10 stemmer)
Siden er blevet set 3.820 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her