Cocktails, long drinks, high ball, fizz, short drinks,
shots, slammers, virgins eller bare drinks – kært barn har mange navne, men hvad
er egentlig hvad? Bliv klogere på drinksuniverset med denne guide.
Hvad er forskellen på drinks og cocktails?
Forvirringen er stor, når det kommer til forskellen på drinks og cocktails, for de to drikke har
mange ting tilfælles. En såkaldt long drink indeholder mere væske end en
cocktail, mens mængden af alkohol er mindre end i en cocktail.
En long drink serveres typisk i et highball glas, mens der
findes forskellige cocktailglas, som er bedre egnet til "rigtige"
cocktails. En drink indeholder gerne en god mængde sirup, juice, saft og/eller
sodavand, mens en cocktail primært består af alkohol og is og en ingrediens
mere - i begrænset mængde.
Cocktail
En samlebetegnelse for drinks, der består af en række
forskellige ingredienser - fx flere typer spiritus og flere typer mixere.
Cocktail shakes (dvs. rystes sammen i en beholder, en såkaldt shaker) eller
røres sammen, og de serveres typisk i kegleformede eller højstilkede glas. Pynt
og garnering som citronskiver, oliven, bær eller paraplyer, hvis man er i det
festlige hjørne, fuldender udtrykket ved serveringen.
Long drink
Også kaldet tall drink. En drink med relativ stor volumen
dvs. mere end 12 cl., hvor hovedingredienserne som regel er is og mixer - fx juice,
saft, tonic vand, bitter lemon eller lignende. Skal serveres i et højt,
cylinderformet glas.
High ball
En helt grundlægende drink bestående af én type spiritus og
en type mixer ofte tilsat is eller pynt. Et klassisk eksempel på en high
ball-drink er Gin & Tonic.
Fizz
Fizz er en blandet drink bestående af spiritus, citronsaft,
sukker og sodavand. Dets definerende træk er en kulsyreholdigt vand. Den
serveres i sjusglas med is.
Short drink
Drinks med én ingrediens: spiritus. Kan også have flere
ingredienser, men hovedingrediensen er spiritus (modsat long drinks). En short
drink kan serveres med is og typisk i mindre glas og i lave glas uden fod. Går
også under navnet en sjus.
Virgin drink
Drinks uden alkohol. Ligner og serveres som traditionelle
drinks med alkohol, men altså uden procenter. Forskellige mixere blandes eller
shakes til drinks - fx sodavand, juice og cider uden alkohol. Mange virgin
drinks har tvillingesøstre med alkohol.
Shot
Lille drink serveret i lille glas, som oftest kan tømmes i
en mundfuld.
Slammer
Drink med spiritus (typisk tequila) og sodavand (fx
Seven-up) serveret i et glas som slås hårdt ned i et bord el.lign. og derefter
drikkes (i én slurk) slaget får kulsyren i sodavandet til at bruse op, hvilket
forøger stemningen og alkoholens virkning
Mixer
En ikke-alkoholisk ingrediens til drinks. Ofte sodavand
eller juice. Klassiske mixere er danskvand, tonic vand, ginger ale eller bitter
lemon. Mixerne tilfører drinksene smag, farve eller konsistens og er med til at
holde alkoholprocenten lidt nede.
Flip
En
flip er en glas blandede drikkevarer. I henhold til Oxford English Dictionary blev
udtrykket først brugt i 1695 til at beskrive en blanding af øl, rom og sukker, opvarmet
med et rødglødende jern. Jernet fik drinken til at skumme, og denne skumning gav
navnet.
Shake
Shake
fx milkshake er en drik der laves ved at blende is og mælk sammen. I 1955 blev den
første milkshake serveret i Danmark på Wittrup Motel i Albertslund. Det var den
kvindelige amerikanske ejer Sallie Zimmerhackel, der introducerede det amerikanske
køkken til gæsterne på motellet
Frappé
En
frappé-kaffe, græsk frappé, Nescafé frappé eller bare frappé er en græsk iskaffe-drink
lavet af instant kaffe, vand, sukker og mælk. Ordet er ofte skrevet frappe. Frappéen
blev opfundet ved eksperimentering af Dimitris Vakondios, en Nescafe-repræsentant,
i 1957 i Thessaloniki.
Punch
Punch
er en cocktail af vin, spiritus og citrussaft og med en noget lavere alkoholprocent
end andre drinks. Punch blandes og serveres almindeligvis i en åben skål, en punchebowle
eller -bolle.
Bowle
En
skål er en beholder, der bruges til servering af mad og drikke som suppe, grød,
punch og salat.
Slush
En
slushy er en type drik lavet af is med smag og en drink, almindeligvis sodavand,
der ligner granitas, men med en mere flydende sammensætning. Det kaldes også almindeligvis
en slush, frossen drik eller frossen drik
Spritz
En
spritzer er en kølet drik i et højt glas, normalt lavet med hvidvin og kulsyreholdigt
mineralvand fx danskvand. Fermenteret sirup kan bruges i stedet for hvidvin for
at holde den sød, men smagsneutral.