Til prægtige østers serveres champagne, champagne og champagne, fx.
"Belle Epoque", der er yngre, end alderen antyder. Her kommer forklaringen:
"Om hundrede Aar er Alting glemt", skrev Carl Søeborg i en vise i 1809. Citatets overlevelse viser, at han tog fejl, og det samme gjorde de champagnefolk, der lod den franske glaskunstner Emile Galles yndefulde anemone ligge og samle støv i glemslens skuffe i et skrivebord i Epernay.
Anemonen var tegnet i 1902 i tidens "Art Nouveau" stil med svungne former og sart, poetisk uskyld. Men uskylden gik tabt med Første Verdenskrigs udbrud i 1914, og anemonen måtte blive i skuffen, indtil en kældermester i Champagnehuset Perrier-Jouet, hvis ejer i sin tid havde bestilt anemonen, fandt den ved et tilfælde en dag i 1960'erne.
Anemonen endte på direktørens bord. Verden havde igen fået brug for poesi og uskyld, en ny generation af "dollarprinsesser" skulle dagligt tilskåles i berusende bobler, og fra den ene dag til den anden blev den glemte anemone gjort til symbol på den "tabte tid" og udset til at pryde husets nye prestigechampagne.
Flasken med Galles anemone og det ømme lyriske navn "Belle Epoque", den smukke tid, blev første gang præsenteret i 1969 ved en nattefest i Paris i anledning af Duke Ellingtons 70-års fødselsdag. Da havde anemonen ligget i skuffen i 67 år, men kom nu til ære og værdighed, blev symbol og fik sine egen dyrkere.
Hos Perrier-Jouet havde man genfundet en raritet, der på bogholdersprog hedder en guldgrube. Verden var begyndt at dyrke tabte tider, og Champagnehuset lod simpelthen opføre et museum med andre Art Nouveau effekter. "Maison Belle Epoque", holdt i samme sarte hvid/rosa som anemonen, stod færdigt i 1990 og kan i dag besøges efter aftale -ligesom Galles 100-årige anemone kan nydes på hver eneste flaske "Belle Epoque".
Sidstnævnte nydelse koster 650-850 kroner pr. flaske, oplyser den danske importør.