Der er en årsag til, at en bittere sælges på mørke grønne flasker. For drikken, der er komponeret på udtræk fra mange urter, krydderier og blomster, er utrolig følsom over for lys påvirkning.
Det havde man på fornemmelsen, men en omfattende undersøgelse i 90'erne foretaget af Spritfabrikkerne og Levnedsmiddel instituttet på Landbohøjskolen slog det fast.
Projektet varede tre år, hvor professionelle. smagsdommere sammenlignede både okvavit og bitter, der havde været udsatfor henholdsvis skarpt sollys, lys fra lysstofrør eller stået i mørke.
Bitterens indholdsstoffer er stærkt lysfølsomme var konklusionen.
Efter stærk lyspåvirkning fik drikken mere sød luft og smag. Smagsdommerne beskrev lugten som solbærlignende uden dog at kunne angive stoffet, der gav denne duft.
Men kraftigt lys i kombination med ilt (dvs. en åbnet flaske) gav også bundfald, hvorved bitterens smag ændredes til at være mindre bitter og mere sød og hedvinsagtig.
At iltning ikke blot påvirker vin og hedvin, men også har indflydelse på spiritus har destillatører vidst et stykke tid. Men mens en flaske åbnet vin henfalder over et par døgn og en hedvin over en uge til to, så tager det længere tid for spiritussen. Men det smages tydeligt, hvis man har haft en bundsjat bitter eller cognac stående i en flaske.
Lyspåvirkningen var derfor ny lærdom, men de afledte gode råd ganske enkle: Lad være med at hælde bittere på lyse glaskarafler og klukflasker. Opbevar dem på mørke flasker, stil dem i et mørkt aflukke og skru proppen tæt til. Allerbedst hæld bitteren på en flaske, der størrelsesmæssigt lige svaret til indholdet. Det giver mindst iltning.