Cognac

Cognac produceres i Charentes-regionen beliggende mellem Atlanterhavet og Massif Central, hvor kyst- og fastlandsklima mødes og grænsen går mellem nordlige og sydlige klimaet. Disse fire klimatiske indflydelser resulterer i en mangfoldighed af mikroklimatiske betingelser, der sammen med de varierende, lokale jordbundsforhold betyder, at hvert område fremstiller en række forskellige vine og dermed også cognac. I 1909 vedtog den franske regering en lov, der fastslog, at det kun er brandy produceret i et nøje afgrænset område omkring byen Cognac, der må kaldes cognac.

Hvordan fremstilles cognac?
Det er den besværlige, tidskrævende fremstillingsproces, der gør cognac så speciel. Den cognac, vi drikker idag, er blevet produceret efter nøje fastsatte metoder, der går tilbage til det 17. århundrede. Eksempelvis må opvarmningen af vinen kun foregå over åben flamme uden brug af træ, kul, gas, olie eller elektricitet. Destillationen af cognac foregår i to trin:
* Et første destillat, der kaldes "brouillis", fremstilles med en alkoholstyrke på mellem 28 og 32 procent.
* Denne brouillis bliver atter destilleret, hvilket resulterer i "la bonne chauffe". Under denne sekundære destillation tages den første og sidste del af alkoholen - kaldet henholdsvis "hovedet" og "halen" - fra. Det er kun den bedste del af den destillerede sprit, "hjertet", der anvendes til cognac.
Herefter lagrer cognac'en i fade lavet af egetræ fra Limousin og Troncais. Den langsomme, årelange fadlagring i kældrene giver cocnac en uforlignelig blødhed og smag. Al cognac skal være lagret minimum 30 måneder, men i praksis er det for størstedelens vedkommende meget længere.

Englenes andel
Lagring af cognac og armagnac er meget omkostningsfuld. Ikke blot fordi den binder kapital, især fordi millioner af flasker forsvinder i den blå luft. Under fadlagringen fordamper der årligt et par procent af cognac'en gennem de fine porer i egetræet - noget producenterne omtaler som "englenes andel". Dette tab kan ikke undgås og er prisen for lagring af spiritus.

Hvad betyder bogstaverne på etiketten?
Når du køber cognac vil du støde på forskellige udtryk og betegnelser på etiketterne, for eksempel Courvoisier V.S., Martell V.S.O.P. og Remy Martin X.O. Bogstaverne eller udtrykket efter mærkenavnet er en generel angivelse af alderen på cognac'en og fungerer dermed også som en indikation af dens pris.
Alle de største mærker fremstiller cognac med forskellig alder. Når en af de følgende betegnelser er anvendt, refererer den til alderen på den yngste cognac, der indgår i blandingen.
* V.S. (Very superior) eller "tre-stjemet": En cognac lagret i mindre end 4½ år.
* V.S.O.P. (Very Superior Old Pale): En cognac der har lagret mellem 4½ og 6½ år. Nogle gange kaldet V.O. (Very Old) eller Reserve.
* X.O. (Extremely Old): En cognac der har lagret minimum 5½ år og op til 40 år på fad. Andre udtryk for denne kategori omfatter: Napoléon, Hors d'age, V.S.S.O.P., Cordon Bleu, Grand Réserve, Vieille Réserve og Royal.

Generelt anvender de fleste producenter blandinger, der er langt ældre end minimumskravet. I de mest kostbare kvaliteter kan der indgå cognac, som har lagret i adskillige årtier - ja, helt op til 100 år!

Du vil også støde på nogle af følgende navne på etiketterne:
* Grand Fine Champagne eller Grande Champagne: Fremstillet udelukkende af druer dyrket i Cognac-områdets fineste distrikt, Grande Champagne.
* Petite Fine Champagne eller Petite Champagne: Fremstillet udelukkende af druer fra Grande Champagne og Cognac-områdets næstbedste distrikt, Petite Champagne. Mindst halvdelen af blandingen skal stamme fra Grande Champagne.
Udtrykkene "fine cognac" og "grande fine", der også kan optræde på cognac-etiketter, har ingen juridisk defineret betydning. Betegnelserne "Extra Old" (EO) og "Very Old Pale" (VOP) er ikke officielt anerkendt af Bureau du Cognac, som er den instans, der holder styr på alle navnene og reglerne.
Til gengæld vil du ikke støde på årgangsangivelser på cognac-etiketter. Siden 1963 har det nemlig været forbudt at anføre årgang på flasker med cognac.

Populære mærker
På trods af at alle cognac'er fremstilles i det samme område og selvom alle mærker umiddelbart kan synes at have det samme misk-mask af betegnelser på deres etiketter, vil du nok blive overrasket over den variation, der er mellem de enkelte cognac-mærker. Nogle har en kraftig aroma, der kan fylde et helt rum, mens andre er mere reserverede og forfinede. Nogle har en mild smag af drue, mens andre har strejf af karamel og vanille. Hvis du holder af cognac, vil jeg råde dig til ikke blot at prøve forskellige mærker, men også nogle af de forskellige udgaver af samme mærke.
Hvis du er nysgerrig med at finde ud af, hvordan en ældre cognac (X.O. eller mere) smager, kan du besøge en af de bedre barer og bestille et glas (vær forberedt på at betale 100-150 kroner), før du beslutter at investere i en dyr flaske cognac.
I den følgende liste er anført alle de forskellige udgaver, der findes inden for hvert mærke, fra den billigste til den dyreste. Alle cognac'er har en alkoholstyrke på 40%.
* Courvoisier fremstiller V.S., V.S.O.P., Napoleon, Initiale Extra X.O., X.O. lmperial, og Succession J.L., en meget gammel og meget sjælden Grande Champagne Cognac.
* Delamain producerer Vesper Grande Champagne Cognac, Pail & Dry Tres Belle Grande Champagne Cognac, Très Vénérable Grande Champagne Cognac og Réserve de la Famille Grande Champagne Cognac. Alle er mindst 25 år gamle eller ældre.
* Hennessy laver V.S., V.S.O.P., Privilège X.O. og Paradis.
* Hine Cognac fremstiller V.S.O.P., Antique, Triomphe og Family Reserve.
* Martell producerer V.S., Médaillon V.S.O.P., Cordon Bleu, X.O. Supreme, Martell Extra og L'Or de J. & F. Martell.
* Remy Martin laver V.S., V.S.O.P., X.O. Special og Louis XIII.