- likøren
der er nr. 1 til pandekagerne
Smagen af visse middagsretter er så forankret i vor sjæl, at vi straks rynker
på næsen, hvis vi noterer, at der er brugt andre ingredienser. En af disse
retter er desserten Crêpes Suzette, de tynde pandekager som på gode
restauranter tilberedes på pande ved bordet med appelsinsaft, mandler, sukker
og så flambering i Grand Marnier.
Grand Marnier er Frankrigs mest eksporterede orangelikør. Men den adskiller sig
fra andre likører ved, at udblødning og destillation er sket med brandy og
cognac. Familien Marnier-Lapostolle fik ideen til denne likørvariation i
slutningen af 1800-tallet, dels fordi den selv ejede et cognacslot - Chateau de
Bourg dels fordi den ønskede at fremstille en likør, der adskilte sig fra mængden
af Triple Sec-produkter på markedet.
Men hvis likøren skulle baseres på cognac, skulle orangesmagen også være af
særlig karakter. Under et besøg i Caribien faldt familieoverhovedet
Louis-Alexandre over den bitre orangefrugt på Haiti, Citrus Bigaradia, som han
faldt velegnet til formålet. Han var godt klar over, at dens oprindelige
grosted var på den anden side af kloden, nemlig i Kina. Men via
opdagelsesrejsende - og senest Columbus - var den ført vestpå og plantet her.
I dag
dyrker Grand Marnier sine bitre oranger i egne plantager. De tørres og
skallerne sendes i store sække til produktionsstedet Neauphle-le-Chateau
sydvest for Paris. Her bliver skallernes aroma- og smagsstoffer udblødt med
brandy og redestilleret. Derefter tilsættes sirup og diverse hemmelige urter
samt cognac af forskellig kvalitet, alt afhængig af hvor fornem en likørblend,
man ønsker at fremstille.
For
Grand Marnier har en hel serie. Den billigere gule, den bedre røde og så to
ekstraordinære blends i anledning af Grand Marniers henholdsvis 100- og 150-års
firmajubilæer. Jo ældre, jo større indhold af ædel cognac fra Petite og Grand
Champagne-områderne. Og det kan smages. Cognac-tilsætningen giver Grand
Marniers likører en særlig karakter, en forunderlig dybde blandet med den eksotiske
bitre pomerans.
........................................................................................................................