slægt af kernefrugtfamilien med ca. 80 arter, hvoraf 5 i Danmark; løvfældende træer og buske med hvide blomster i skærmkvaste og bæragtige, røde frugter. Hertil hører akselrøn, seljerøn (bornholmsk røn) og finsk røn; på Bornholm, Møn og S-Sjælland findes tarmvridrøn. Overalt i Danmark vokser almindelig røn, både plantet og vildtvoksende; den har røde frugter, rønnebær, der kan bruges til syltetøj. Mos af rønnebær anbefales i folkemedicinen mod mave-tarmgener, nyresten og reumatisme.
De orangerøde rønnebær (kernefrugt) bør helst have frost, før de bruges som krydderi på alkohol. Ved frostpåvirkning af bærrene ændres smagsstoffer i de røde bær, så smagen bliver mindre sur og bitter. Rønnebærtræet tog man førhen varsler af, og hvis bærrene og bladene glødede i efterårssolen, ville man gå en streng vinter i møde. Med en rønnebærkvist i hånden kunne man finde vandårer og skjulte skatte. Prøv f.eks. at fremstille denne kryddersnaps med rønnebær
300 g rønnebær
1 stang kanel
5 kryddernelliker
ca. 5 enebær
25 g rørsukker
20 g skiver af citron
10 g frisk ingefær
1 liter ren ukrydret alkohol.
Læg bær og krydderier med sukker og citronskal lagvis i en krukke og overhæld dette med alkohol, så alle dele er dækket.
Lad krukken stå et lunt sted med låg over og lad det stå mindst en måned, før udtrækket sies og kommes på flasker.
Lad derefter drikken stå i nogle måneder, før den serveres.
En snaps, der kun er krydret med rønnebær, bør trække mindst en måned, før den er værd at smage på.