Semper Ardens Christmas Ale 2004
Bryggeri: Carlsberg Bryggerierne
Brygget for første gang: 2004
Type: Ale
Alkohol: 8.3%
Flaskestørrelse: 70 cl.
Forhandles af:
Pris ca:
Hugget i granit: "Semper Ardens" står der hugget i granit over hoveddøren indtil Carlsberg gamle laboratorium en af Carl Jacobsens sentenser. Den betyder altid brændende og var bryggerens krav til brygmesterens arbejde med øllet.
Semper Ardens er også navnet på det projekt, hvor Carlsberg i samarbejde med flere af sine brygmestre og nogle af landets førende gastronomer har sat sig for at udviklet øllet og øllets samspil med maden:
Christmas Ale 2004 er den seneste øl i rækken af Semper Ardens bryg, der nu er tilgængelige på udvalgte steder.
Brygmesteren:
Brygmesteren bag Christmas Ale 2004, Morten Ibsen er civilingeniør og Innovation Manager med ansvar for udvikling af nye øl. Han var indtil for nylig projektleder for Semper Ardens projektet, inden han igen kastede sig over brygkedlerne.
Lysten til at lave en juleøl udsprang af ønsket om igen at få øl på bordet juleaften. Øl og især de mørke ales og lagerøl passer som udgangspunkt bedre til den danske julemad end vin. Med Christmas Ale har vi skabt en raffineret øl, der vil være en nydelse til julemiddagen, og som jeg vil glæde mig til at dele med min familie juleaften.
Det bedste fra Danmark og resten af verden er brugt. Vi har anvendt en dansk overgær, der giver en blød frugtaroma og en let syrlighed. Endvidere har vi valgt at eftergære med en anden gær og Demerara rørsukker sukker fra paradiset for at skabe en mere kompleks smagsstruktur.
Det meste af malten er den fine britiske Maris Otter, og muscovadosukkeret, der stammer fra Mauritius, tilfører brygget en let brændt karakter. Humlen er hentet i Sydtyskland og er den fine Hallertauer Mittelfrüh, som i kombination med Carlsbergs aromahumle giver brygget et let floralt præg.
Udseende:
Christmas Ale 2004 har en varm, rødgylden mahognifarve og et cremet, råhvidt skum. Gløden skyldes den hårdt ristede karamelmalt i kombination med muscovadosukkeret.
Smag:
Christmas Ale 2004 har let brændte karamelelementer med noter af ristede nøder, der kan minde om duften af cedertræ. I duften opleves tørrede frugter, lakrids og let krydrede juleelementer.
I munden er øllen blød og sødmefuld, med en let syrlig struktur, som gør bryggen særligt egnet til julemaden. Nyd den ved 8-12°C. Alkoholstyrken er fyldig og på 8,3%.
Mad:
Christmas Ales kraftige smag og komplekse aroma betyder, at øllet med fordel kan serveres til mørke krydrede og stegte retter med svin, okse, kalv eller vildt. Kødet må gerne braiseres gennem længere tid og serveres med karakterfuld garniture samt kraftige saucer gerne baseret på øl. Du kan med fordel tilsætte maden mange krydderier og krydderurter samt tørrede frugter. Christmas Ale kommer også til sin ret i selskab med sursøde tilberedninger, leverpostej med bacon eller foie gras, finker, glaseret skinke og stegt medister med grønlagkål.
Brugernes vurdering
5.0
(
4
stemmer)
Siden er blevet set 1.244 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Du er nu logget ind og siden er tilføjet til din Drinksbog
Der er allerede en bruger med det brugernavn.