Traquair House Brewery Ltd. - Bryggeri

Innerleithen
Peebleshire
Scotland
Tlf. +44 1896 830323
Fax +44
Web

Historie om Traquair House Brewery
Traditionerne påstår at huset først var kendt som en lynghytte omkring 950, dybt inde i Ettrick skoven. Da Kong Alexander I boede her og udstedte et frihedsbrev fra Traquair i 1107 måtte det allerede på dette tidspunkt have været en betydelig bygning. Hans ophold var det første af mange af Skotske Konger i middelalderen, da den fik status af royal bolig.

Herfra blev den lokale lovopretholdelse udført, og selvfølgelig, royalt tidsfordriv ved: jagt, falkoner og fiskeri. Skoven var kendt for sin overdådige mængde vildt… og bjørne. Den berømte lukkede port ved enden af alleen der fører op til huset, flankeres af massive søjler, under to udskårne bjørne der holder familiens våbenskjold.

Efter Alexander III’s død i 1286, sluttede den gyldne fredstid. Ved udgangen af århundredet var Skotland i krig med England. Traquair blev forstærket for at blive en del af forsvaret mod den engelske invasion, men blev belejret af engelske tropper. Både Kong Edward den I og II af Engalnd boede her i lang tid, med ved tiltrædelsen af Robert the Bruce i 1306, blev huset givet tilbage til den Skotske Krone.

I løbet af de næste 150 år, var huset ejet af mange forskellige familier, og kom indimellem tilbage til Kongefamilien, indtil James III forærede Traquair til hans yndling, Robert Lord Boyd, og et par år senere til hans musiklærer, som i stedet solgte den til kongens onkel Earl of Buchan for det der i dag svarer til få pund. Buchans anden søn, James Stuart, blev den første Godsejer på Traquair i 1491, og der fra ham den nuværende familie er nedarvet.

Beskrevet på denne tid som ‘turris et foralicis de Trakware’, lå den med sine mure der gennemsnitligt var 6 fod tykke, hvilket stadig kan opleves i det Nordvestlige hjørne af huset. James Stuart havde planer om at udvide tårnet, men han faldt sammen med kongen i slaget ved Flodden Field i 1513.

I mueseumsrummet er den et stort vægmaleri, der daterer sig tilbage til omkring 1530, på den tid hvor James Stuarts søn William, den anden godejer. William’s søn John, den fjerde godsejer, blev på den tid slået til ridder da Mary, Dronning af Skotland, ægtede Henry, Lord Darnley, og blev udnævnt til kaptajn ved Dronningens Garde. I 1566 efter mordet på Rizzio og konspirationen mod Dronningen, var han ansvarlig for hendes rejse i sikkerhed i Dunbar fra Hollyrood Palace i Edinburgh. Senere dette år, var Sir John vært for Mary og Darnley og deres nyfødte søn på Traquair under en jagtselskab.

I løbet af denne perioden og indtil år 1600, blev der lavet mange forbedringer af forskellige godsejere. John Stuart, hvis portræt hænger i Spisestuen, modtog en Earldom fra Charles I i 1633, og i 1636 blev han Lord High Treasurer. Han tilføjede endnu en historie til huset og påtog sig den store opgave bortlede River Tweed vægt fra huset (Weel Pool’en udenfor bryghuset indikirer flodens oprindelige leje.)

Den første Jarls politiske skæbnes storhed og fald. Han blev fyret fra hans post som Tresurer og ’Commissioner to the General Assembly’ i 1641 og fik husarrest, efterfølgende valgt til Parlamentet efter indgribden fra Charles I i 1646. I 1648 blev han fanget ved Borgerkrigsslaget ved Preston medens han forsøgte at redde kongen fra Parlamentarikerne. Efter 4 års indespærring på Warwick slottet, blev han løsladt for at leve hans sidste år på Traquair.

John, den 3. Jarl, blev givet en bøde på 5000 pund (en stor formue dengang) for at gifte sig med en katolik; datteren af Markis fra Huntly. Da hun døde giftede hans sig med hendes svigerinde Lady Anne Seton. Siden hendes indfyldes blev grundlagt, har der været katolske traditioner i familien.

Under den religiøse konflik skulle messen holdes i skjul. Et skjult gemmested blev opført for præsterne i tilfælde af at huset blev gennemsøgt af mistænksomme myndigheder. Den nuværende kirke daterer sig tilbage til midten af den 19nde århundre, hvor den katolske frigørelseslov gjorde det muligt for familien at bede offentligt.

Den fjerde jarl, Charles, giftede sig med den smukke datter af den fjerde Jarl af Nithsdale, Lady Mary Maxweel. Hun fødte 17 børn mellem 1695 og 1711.

I vintereren 1715, red hendes svigerinde, Lady Nithsdale, til London, hvor han succesfuldt organiserede Charles flugt fra det berygtede tårn, hvor han var dømt til døden for hans deltagelse i Jacobite Oprøret. Den to fløje der stikker ud fra hver siden af forsiden af huset, daterer sig tilbage til den tid, ligesom smedejernskærm bag dem.

Som traditionen byder, er en anden loyal Jocbite, den femte Jarl af Traquair, knyttet til en af de eventyrlige episoder i husets historie; lukningen af Bear Gates. Han lukkede portene en sen efterårsdag i 1745, efter at han havde ønsket hans gæst, Price Charles Edward Stuart en sikker hjemtur, med løftet at de ikke ville blive åbnet igen før Stuarts blev genindsat på tronen. De har været lukket lige siden.

Efter at have været involveret i magt og politik i omkring 700 år, har Traquair på det seneste oplevete mere stille perioder. Stadig et familiehjem, er den mere eller mindre uændret i et landskab med gamle skovstrækninger, haver og skove i Tweed Dalen.

Efter den sidste krig, begyndte den 19nde godsejer og hans kone at en restaurerings og reparationsprogram som har fortsat indtil i dag. Som den 20 godsejer, Peter Maxwell Stuart, skrev: ’Vi er glade for at fortsætte dette arbejde de påbegyndte, som de nye generationer af gæster vil få glæde af og lærer meget af, fra et hus der er blevet en del af Skotlands historie’.

Idag er det Peter Maxwell Stuars datter den 21nde godsejerinde, Catherine Maxweel Stuart, og hendes mand og familie der bliver på Traquair. Catherine udtaler:

’Traquair har været et meget specielt hjem for mig og jeg har vidunderlige barndomsminder fra arbejdet i terummet i en alder af fem, over brygning sammen med min far i bryggeriet fra 18nde århundrede. Det er et stort privilegie, at jeg nu kan se mine egne børn vokse op her.’

Vi har altid stræbt efter at huset primært skal være et familiehjem, og jeg håber du kan finde den atmosfære der udtrykker dette. Huset bruges så meget som muligt af familien og vi holder også en stort antal bryllupper, middage og specielle lejligheder som foregår i løbet af hele året.

Det har været mit personlige formål at sikre at Traquair er en autentiske levende stykke historie. Vi håber ikke kun at bringe fortiden til live, men også at give de besøgende en oplevelse af den stemning huset har i dag.

Selvom der er al den aktivitet på Traquair, er der stadig en oplevelse af ro, som jeg tør er ret unik. Jeg håber inderligt, at du nyder dit besøg og hjembringer mange glade minder.