Logo

Bodegas Aalto PS 2001

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Artikel billede

Oprindelse Spanien, Ribera del Duero

Type Tør rødvin, 14% vol.

Drue Tinto fino (tempranillo)

Pris: over 1.000 kr.

Drikkes: 2010-2020

 

Artikel billede

Bodegas Aalto blev grundlagt i 1999 af Javier Zaccagnini, der fra 1992 til 1998 var direktør for Consejo Regulador de Ribera del Duero, og Mariano Garda, der fra 1968 til 1998 var hovedvinmager på Vega Sicilia. Vine fra Aalto stammer fra 100 ha vinstokke, der befinder sig på mere end 250 parceller, og som ligger spredt ud over forskellige terroirer i Denominación de Origen Ribera del Duero. Ingen parcel er på mere end 3 ha, og ingen vinstok er mindre end 40 år gammel. Standard cuvéen hedder ganske enkelt Aalto, og bodegaens bedste vin hedder Aalto PS, der står for Pagos Seleccionados (»udvalgte parceller«). Tinto fino (der også kaldes tempranillo) er den eneste drue, der bruges i vinen, mens Aalto PS laves på vinmarker, der blev tilplantet i 1920'erne eller før.

Druerne i 1999- og 2000-årgangene blev købt hos lokale avlere. Siden 2001-årgangen har man på Aalto brugt sine egne 32 ha med gamle vinstokke i provinserne Valladolid, Burgos og La Horra. Indtil 2005 blev vinene lavet i lejede lokaler i Roa, men Aalto har nu sæde på et skræddersyet vineri i Quintanilla de Arriba. Basisvinen gennemgår malolaktisk gæring i ståltanke, mens der bruges træfade til PS.

Aalto PS 2001 fra den meget anerkendte Ribera del Duero-årgang har meget større ekstrakt end basisvinen og har formodentlig behov for op til10 år på flaske for bedst at kunne vise det. Det er en vin med saft og kraft snarere end elegance, men den er virkelig god til tilpas robust mad. SG

 

Artikel billede

Andre gode årgange: 2000 • 2003 • 2004

Flere producenter fra Ribera del Duero: Alión • Dominio de Atauta • Hacienda Monasterio • Hermanos Sastre • Pesquera • Pingus• Vega Sicilia

 

Artikel billede

Spor af jern giver jordbunden på Ribera del Duero et rødligt skær.

--

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Drinksbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (9 stemmer)
Siden er blevet set 3.473 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her