Logo

Braunstein Amber lager

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Drinks billede

Bryggeri: Bryghuset Braunstein, Køge
Brygget for første gang: 2005
Type: Pilsner
Alkohol: 4.9%
Flaskestørrelse: 35,5 cl.
Forhandles af:
Pris ca:
Brygges: Hele året
Bør nydes ved: 6-8ºC


Med denne øl kan du fejre oktoberfest året rundt. ”Märzen” er en klassisk bayersk øl. Denne øltype blev tidligere brygget i marts måned og derefter lageret i grotter og mineskakter sommeren over, for at være klar til den store oktoberfest.
Braunstein Amber Lager er en undergæret "Märzen" lagerøl med et strejf af amerikansk humle. Øllet har en varm lys brunlig farve, præget af en blød maltaroma og en sprød, ren afslutning.
Med sin moderate bitterhed og let cremede skum er denne mørkgyldne lager et glimrende valg til en frokost eller en velfortjent pause i hverdagen.

Amber lager er smuk mørk gylden, netop den farve, som de fleste ravklumper har. Intet under: amber betyder jo rav! Øllet fremstår helt klart i glasset, og farven står ren og klar i tonen, i modsætning til visse lignende bryg i markedet, som kan man kan opleve som nærmest gråtonede i nuancen.
Amber lager er smuk mørk gylden, netop den farve, som de fleste ravklumper har. Intet under: amber betyder jo rav! Øllet fremstår helt klart i glasset, og farven står ren og klar i tonen, i modsætning til visse lignende bryg i markedet, som kan man kan opleve som nærmest gråtonede i nuancen.
Kulsyreindholdet i brygget er ikke særlig højt. Det indebærer, at øllet føles blødt i munden og er behageligt at drikke, uden overdreven bobleri i mund og mave. Det betyder samtidig, at det er nødvendigt at skænke øllet forholdsvist voldsomt, f.eks. ved at hæve flasken et stykke over glasset under ophældningen, for at sikre et passende højt lag skum.
Aromaen er diskret, bestemt af øllets to vigtige ingredienser: malt og humle. Humlen kan akkurat erkendes, mens kornet er mere fremtrædende med en dejlig duft af bryggeri, korn og kiks. Bag disse klassiske øllets dyder gemmer sig en antydning af frugtagtighed, men den er ganske svag og meget langt fra, hvad man oplever i øltyper som pale ale, weissbier m.fl.
I munden opleves brygget som ganske fyldigt for en øl, som trods alt kun sniger sig op omkring 5 %. Sødmen er markant mere tydelig end i danske industrimærker, f.eks. af typen classic, men det er ikke overdrevet. Dermed opleves brygget som velafbalanceret: på en gang fyldigt og karakterfuldt og på samme tid letdrikkeligt og tørstslukkende.
Eftersmagen er ikke særlig markant, let sødlig og let bitter, men på ingen måde bidende.
Amber Lager er både gang fyldig og let at drikke, og den vil gøre sig godt alene til at slukke tørsten i venners lag eller som ledsager til et måltid, som ikke selv er alt for intenst i smagen. Prøv den til fiskeretter, til smørrebrød eller sammen med ost i den lette ende af skalaen.

Anders Evald 19. december 2005

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Drinksbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.169 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her