Original Schlenkerla Rauchbier - Märzen
Bryggeri: Brauerei Heller Trum
Brygget for første gang:
Type: Røgøl
Alkohol: 5.1%
Flaskestørrelse: 50 cl.
Forhandles af:
Pris ca:
Bamberg og Rauchbier hører sammen. En samarbejde ikke uden følger. Deres yndlingsbarn er Schlenkerla: Bambergs højest ydende, mest besøgte, mest originale og ligeledes mest velsmagende Rauchbierkilde. Kilden udspringer i de vinklede gader i den gamle bydel, næsten præcist ved foden af Domkirken, i det gamle hus Dominikanerstraße 6, hvor Geranierne lyser om sommeren. Den der ikke har været indenfor i dette hus og ikke har prøvet den krydrede, uforlignelige smag af 'Aecht Schlenkerla Rauchbier', kan ikke hævde at have været i Bamberg. 'Schlenkerla' er for længst blevet et magisk ord i Bamberg. Dog er der mange der ikke ved hvor dette ord stammer fra. En af husets tidligere brygmestre havde en meget slingrende (schlenkernd) gang pga. et uheld. Han blev derfor kaldet 'das schlenkerla' i folke-munde, og denne betegnelseblev givet til bryghuset, der har eksisteret siden 1678. Selvom det i mellem-tiden er den sjette generation af bryggere der er ved fadet, bibeholdes betegnelsen den dag i dag. Rauchbier fra 'Schlenkerla' er en meget mørk, humlet, undergæret Märzenbier med en indbrygningspro-cent på 13,5, der svarer til et alkoholindhold på ca. 5,1 %. Uden tvivl: Der findes stærkere øl, dog skal man ikke undervurdere øllet af den grund. Det kan stadig få en til at slingre. Dens - som kenderne kalder det - frisktrøgede aroma opnås ved, at røgen fra brændende bøgetræ - en krydret duftende røg - allerede vies med malten i 'Schlenkerla'-malteriet, inden det blandes med ædel humle i bryghuset. Herefter modnes øllet i den 700 år gamle klippekælder under Stephansberg til en storartet velsmagende øl, der bør nydes direkte i 'das Schlenkerla. En original blandt øl, også under de bayerske øl. Det bliver drukket ved hvidskurede træborde, det ville være en synd at gemme under en dug. Over hovedet et bjælkeloft, endnu mørkere end det mørkebrune øl. Kenderen drikker langsomt med nydelse, dog med udholdenhed og mål. Han ved at det andet glas 'Seidla' (Halvbitter) smager bedre end det første, og at det tredje endog bedre end det andet. Han drikker det til de tidlige indkøb, til frokost, sammen med varm 'Leberkäs' og 'Kümmelwecken' (der kaldes Kipfla i Bamberg). Han drikker det til bryggersnaks fra to forskellige beholdere, sammen med røget kød og ost, sammen med grillpølser (Bratwurst) og sauerkraut. Han drikker det om aftenen, alene og i selskab. I særdeleshed i selskab, for 'Aecht Schlenkerla Rauchbier' gør folk meddelsomme og glade og forbinder de lokale med de fremmede. 'Dieweilen aber das Gebräu beim ersten Trunk etwas fremd schmecken könnt', laß dir's nicht verdrießen, denn bald wirst du innehaben, daß der Durst nit nachläßt, sintemalen dein Wohlbehagen sichtlich zunimmt. Således står det på ølbrikken, og ølbrikken har ret!
Brugernes vurdering
5,0
(
3
stemmer)
Siden er blevet set 1.477 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Du er nu logget ind og siden er tilføjet til din Drinksbog
Der er allerede en bruger med det brugernavn.