Logo

Trappist øl - munkeøl

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
I Belgien er der i dag seks klostre, der laver Trappistøl: Chimay, Orval, Achel, Rochefort, Westmalle og Weslvleteren. I Holland har klostret i Koningshoeven også hidtil kaldt sit øl for Trappistøl under navnet "la Trappe", men det bør ikke medregnes til Trappistøl, da det simpelthen ikke opfylder kravet om at være brygget på klostret og under overopsyn af munkene. Dette bryg kommercialise­res af det store hollandske bryggeri Bavaria, og allerede af den grund henreg­nes det ikke til Trappistøl.
Trappistordenen er en udløber af den oprindelige Benediktinerorden. Denne blev oprettet i år 530, men opfattedes af en række af munkene ikke som streng nok, hvorfor man i 1097 brød ud og grundlagde Cistercienserordenen. Nogle munke fandt heller ikke denne orden streng nok og brød igen ud i 1664 og dan­nede klostret la Trappe i Normandiet. Dermed var Trappistordenen et faktum.
Trappistmunkene er underlagt meget strenge regler. Såvel internt som eksternt er kommunikationen begrænset. Munkene lever et indadvendt og åndeligt liv uden egentlige udadvendte aktiviteter. Dagligdagen går med bøn, manuelt arbejde og fromhed. For dog at kunne opretholde klostrene og det daglige liv har man historisk set altid haft mindre landbrug, herunder ølbrygning og oste­fremstilling. Man var og er i realiteten selvforsynende, og dette sikrede, at den historiske brygningstradition ikke forsvandt.
I forbindelse med den franske revolution og Napoleonstiden afskaffedes klos­tervæsenet, og Trappisterne forlod efterhånden Frankrig til fordel for Belgien og Holland med henblik på at genopbygge de gamle munkefællesskaber eller eta­blere nye.
Man kan derfor sige, at det øl, der i dag fås fra Trappistklostrene - både histo­risk og smagsmæssigt - er et egentligt ur-øl, og regnes da også som nogle af ver­dens helt store øl. Forudsætningen for den lovbeskyttede Trappistøl-betegnelse er, at brygningen foregår på klostret og under overopsyn af munkene.
Det betyder dog ikke, at det er munkene, der er bryggeriarbejdere! Efter­hånden som der er sket et salg, først i lokalområdet og senere faktisk over hele verden, er de fleste klostres bryggeriarbejdere i dag lønmodtagere uden egent­lig forbindelse med klostret som sådan. ledelsen og styringen skal imidlertid foretages af munkene. De fleste af klostrene har også i dag en ekstern salgs­organisation, som markedsfører og sælger deres øl. En helt særlig undtagelse her er dog Sint Sixtus i Weslvleteren, hvis øl kun kan købes på forud telefonisk oplyste tidspunkter direkte fra klostret og kun i yderst begrænsede mængder!
Trappistøllet er i dag betragtet som noget af verdens mest komplekse, smag­fulde og afbalancerede øl. De fleste klostre brygger flere typer, dog undtaget Orval, der kun brygger et. Og til hver øl hører et særligt glas, der er tilpasset øllet.
Også munkene har lov at drikke øl. I modsætning til det øl, man sælger ud, er munkenes ege_ øl af beskeden styrke og beregnet til maden. Det er lyse, humle­de og relativt alkoholsvage bordøl, der er meget sjældent at se uden for klostret. Det er dog oplyst, at munkene har adgang til det "almindelige" stærke øl på særlige dage og ved højtider. Det må dog forventes, at det er i beskedne mæng­der, grundet den relativt kraftige alkoholprocent!
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Drinksbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.538 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1149231-07-2012 21:03:10 Edvin
Er det Niels fra Blåkildegaard ?
1149331-07-2012 10:13:15 Niels Bisgaard
Her fandt jeg lige præcis det, jeg ville vide om baggrunden for ordet Trappist øl. En rigtig god side med reel information.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her