- en pragtfuld drik til en kold og våd efterårsaften for 8-10 personer
#
1 l stærk kaffe
1 l rødvin
1/2 l vodka
1 sukkertop
4 cl rom
*
Varm kaffe, rødvin og den halve liter vodka op til kogepunktet.
Hæld det over i en ildfast skål (fx en fonduegryde) eller en kobbergryde.
Læg en stang/rist tværs over gryden.
Ovenpå stangen/risten anbringes sukkertoppen.
Hæld halvdelen af rommen over sukkeret, og antænd det, så sukkeret drypper ned i punchen, når det smelter.
Lige så snart flammerne begynder at dø hen, hældes resten af rommen over, så det blusser op igen.
Kosakblod serveres rygende varm i varmefaste glas.
Det er en drink, der nok skal jage vinterkulden ud.