Det er ikke kun mad der fortjener en snaps -
I stedet for vodka kan du bruge Brøndum snaps
Slåensnaps
Pluk de modne, blå bær hen på sensommeren, og læg dem i dybfryseren en uges tid.
Kom derefter de skyllede bær på flaske med vodka, og lad dem trække et par måneder.
Filtrer essensen, og hæld den gradvist på vodka til den ønskede smag er nået.
Brombærsnaps
Skyl de modne brombær og dæk dem med vodka.
Si essensen efter en uge, og lad den stå at klare et halvt års tid.
Når Brombærsnapsen skal nydes, hældes essensen gradvist på vodka til den ønskede smag er nået.
Estragonsnaps
Fransk estragon er en af de mest populære krydderurter til madlavning. I en kølig snaps bliver den til en helt ny oplevelse.
Lad de friske estragonblade tørre et par dage, og læg dem derefter i vodka en uge.
Filtrer essensen, og hæld den gradvist på vodka til den ønskede smag og styrke er nået.
Sødskærmsnaps
Sødskærm kaldes også Spansk Kørvel.
Med sin indbydende duft af anis udmærker den sig til en kryddersnaps. Lad de lange, sorte frø eller de friske blade trække i vodka en måneds tid.
Filtrer essensen og hæld den gradvist på vodka til den ønskede smag er nået.
Sødskærmesnapsen er god til surt såvel som sødt.
Timiansnaps
Timian er kendt for sin fine aroma.
Lad nogle friske duske timian tørre og læg dem i vodka.
Lad det trække i et par uger.
Filtrer så essensen og hæld den gradvist på Brøndum Snaps til den ønskede smag er nået.
Timiansnaps er en pikant krydret snaps, som gør sig godt til f.eks. lammekølle eller kylling.
Klitrosen
er ikke kun en fryd for øjet ved de danske kyster.
Pluk de sortblå hyben om efteråret, og lad dem tørre helt.
Dæk dem med vodka, og lad dem stå en måneds tid.
Filtrer essensen gennem et kaffefilter og hæld den gradvist på vodka til den ønskede smag og styrke er nået.
...............
Krydderurter til snaps vokser over hele landet. Bag Nord- og Vestjyllands klitrækker, langs de indre farvande og fjorde, på hedens fugtige bund og i højmoser, ved strandenge, i udkanten af skove og nær søer nord for hovedstaden. Overalt stikker de stilke, blade og blomster i vejret hvis man har øje for det.
De kan også med nænsomme grønne fingre omplantes til egen have, hvis man vel at mærke sørger for at give dem vante omgivelser. Så står brændevinens krydderi lige uden for havedøren, hvis man vil spare weekendudflugten.
Husk på aldrig at plukke urter, der kan være forurenet af benzinos eller sprøjtemidler. Pluk derfor aldrig i vejkanter eller ved marker, hvor der kan være udledt gifte.
Husk ved fremstilling af egen krydderbrændevin, at snapse til mad skal være stærkere, og snapse til at nyde solo skal være blidere. I øvrigt er smagsstyrke og stilarter et evigt debatemne. Nogle familier har løst problemet ganske praktisk: De har fremstillet en række essenser, som stilles på frokostbordet sammen med den klare brændevin. Så kan hver især med en pipette tilsætte brændevinen dråber af essensen, så den ønskede smagsfylde opnås. Og måske endda kombinere flere, hvis det nu er sagen.
Husk endelig: Drik aldrig kryddersnapse kolde!
Her følger opskriften på 10 kryddersnapse, som gør det tilstundende vinterhalvår lunere at komme igennem:
ENE
"Bærrene" (kogler) høstes i september.
Der sidder 3 årgange af dem, 1. er grønne, 2. er blå, og 3. er brune.
Brug kun de blå. De plukkes og pustes eller slås rene for smådyr og andre plantedele.
Hvis bærrene mases i en morter, kan udtrækket laves hurtigere (en uge) på et lunt sted. Der kan laves flere udtræk på enebær, men det bliver naturligvis svagere og svagere.
SLÅEN
"Bærrene" (stenfrugter) hentes sidst på året (fra oktober) i levende hegn, der forekommer overalt, men mest på federe jord.
De skal have fået godt med frost, eller put dem i fryseren.
Det omdanner det snerpende til sødme.
Bærrene dækkes rigeligt med brændevin og skal helst stå et år, hvis man kan nære sig.
Knuses bær og sten er 3 måneder nok for den utålmodige.
Slåensnaps får en vidunderlig blårød farve og en syrlig pikant smag, og den bevarer sin karakter meget længe.
Slåen kan efter irsk/engelsk mønster også sættes på gin (sloegin).
RØN
De orangerøde bær (kernefrugt) er til at plukke fra august.
Mest kendt er almindelig røn, hvis bær som bekendt er sure og bitre, men de giver en forunderlig snaps for den, der venter.
Ret udbredt er sejlerøn i læhegn, anlæg og private haver.
Dens bær er melede, men giver en fyldig og mere sød dram. Rønnebær skal trække mindst en måned, men efter 14 dage kan der tappes lidt til prøvesmagning.
PORS
En traditionel snapseplante, som imidlertid vokser på svært tilgængelige steder.
Ofte ved moser - især i Jylland - med "fødderne i vand", så man skal have støvler med på porsejagt.
De nye skud i juli anses for bedst, men ellers kan hele planten bruges året igennem.
Nogle foretrækker de blide hanrakler i april, andre de mere bitre hunfrugter i august.
Trækketid mindst 3-4 dage. Den "rå smag" svinder ved lagring.
VALNØD
Populær urtesnaps, især i juletiden, bl.a. til ost.
Nødderne plukkes før tiden sidst i juli/først i august mens de har den saftige grønne skal udenom.
Det rette tidspunkt er, når de er lette at dele med en kniv, og nøddekernen er dannet.
(Husk at bruge handsker ved fremstilling. Valnød smitter voldsomt af!)
Ved trækning skal der være rigelig luft over, når nødderne er dækket med brændevin.
Det sikrer smagens udvikling.
Valnød skal trække mindst til jul / 6 måneder, men gerne flere år.
Udtrækket ser en overgang rædselsfuldt ud, men lad det modne fra æblegrøn til brun.
Passende fortynding giver en skøn smagsoplevelse.
MALURT
Findes i to udgaver, den stærke havemalurt, bjeskelskeres foretrukne, som skal fortyndes godt, og den mere fremkommelige strandmalurt, der står ved indre farvande og visse steder på Vestkysten.
Hele planten kan bruges, men de friske topblade eller -skud giver i blomstringstiden i august den bedste dram.
Trækketid fra 1 til 3 døgn, men i øvrigt ikke længere end nødvendigt, for ellers trækker spritten olier ud af planten, der har samme skadelige virkning som absint.
Afprøv styrken undervejs ved at komme lidt i en snaps.
En god opkvikker "dagen derpå".
KVAN
En arktisk skærmplante, som af ukyndige let forveksles med den eksem-givende Bjørneklo. Kvans skærm af blomster og frø er imidlertid kuglerund, Bjørneklos er flad. Den pikante lyst grønne kvansnaps laves bedst af et knapt udsprunget, frisk blad, der sættes påflaske et døgn.
Men alle plantens dele kan anvendes.
Skyl evt. plantedelene let før brug for at undgå smådyr o.l. Kvansnaps er bedst frisk, da den har en tendens til at falme.
Kvan findes i indre farvande ved fjorde.
På Færøerne, Grønland og i Frankrig nydes kvanstænglen naturel eller kandiseret.
Vikingerne medførte den på deres togter som middel mod skørbug (C-vitamin).
PERIKUM
Også kaldet perikon. Findes overalt.
Her anvendes de bristefærdige gule blomsterknopper.
Klemmes en sådan knop mellem to fingre, fremkommer farven karmoisinrød.
Den overføres til snapsen sammen med en krydret smqg på 4-5 dage. Allerede efter få timer trækkes farven ud i røde stråler.
En smuk kryddersnaps, der tager sig ud høje glas.
RØLLIKE
Som Perikum almindelig i det danske landskab.
Blomsterne i små kurve i halvskærm indeholder honning og krydderstoffer.
De rykkes eller klippes af (må ikke skylles) og tilsættes brændevin. Efter 4-6 dage og lidt fortynding giver det en fin krydderdram.
HÆG
En overset busk - undertiden som træ - der bl.a. findes i mange anlæg.
Hæg har i foråret store hvide blomsterklaser som guldregn. Blomsterne udvikler senere knap ærtestore kirsebærlignende stenfrugter, som bruges til snapsen.
Der er to typer, almindelig hæg med tidligere frugt (august) og glansbladet hæg (lige som laurbærblade) med modne bær ultimo september/oktober.
Bærrene udvikler i løbet af 2-3 måneder en fin mandelsmag på brændevin.
Den skal nydes af tulipanformede glas, der giver den fine bouquet.