Logo

Brændevin - sæt dit eget krydderi på

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Brændevin - sæt dit eget krydderi på

Det er ikke kun mad der fortjener en snaps - 

I stedet for vodka kan du bruge Brøndum snaps

 

Slåensnaps

Pluk de modne, blå bær hen på sensommeren, og læg dem i dybfryseren en uges tid.

Kom derefter de skyllede bær på flaske med vodka, og lad dem trække et par måneder.

Filtrer essensen, og hæld den gradvist på vodka til den ønskede smag er nået.

 

Brombærsnaps

Skyl de modne brombær og dæk dem med vodka.

Si essensen efter en uge, og lad den stå at klare et halvt års tid.

Når Brombærsnapsen skal nydes, hældes essensen gradvist på  vodka til den ønskede smag er nået.

 

Estragonsnaps

Fransk estragon er en af de mest populære krydderurter til madlavning. I en kølig snaps bli­ver den til en helt ny oplevelse.

Lad de friske estragonblade tørre et par dage, og læg dem derefter i vodka en uge.

Filtrer essen­sen, og hæld den gradvist på vodka til den ønskede smag og styrke er nået.

 

Sødskærmsnaps

Sødskærm kaldes også Spansk Kørvel.

Med sin indbydende duft af anis udmærker den sig til en kryddersnaps. Lad de lange, sorte frø eller de friske blade trække i vodka en måneds tid.

Filtrer essensen og hæld den gradvist på vodka til den ønskede smag er nået.

Sødskærmesnapsen er god til surt såvel som sødt.

 

Timiansnaps

Timian er kendt for sin fine aroma.

Lad nogle friske duske timian tørre og læg dem i vodka.

Lad det trække i et par uger.

Filtrer så essensen og hæld den gradvist på Brøndum Snaps til den ønskede smag er nået.

Timiansnaps er en pikant krydret snaps, som gør sig godt til f.eks. lammekølle eller kylling.

 

Klitrosen

er ikke kun en fryd for øjet ved de danske kyster.

Pluk de sortblå hyben om efter­året, og lad dem tørre helt.

Dæk dem med vodka, og lad dem stå en måneds tid.

Filtrer essensen gennem et kaffefilter og hæld den gradvist på vodka til den ønskede smag og styrke er nået.

...............

 

Krydderurter til snaps vokser over hele landet. Bag Nord- og Vestjyllands klitrækker, langs de indre farvande og fjorde, på he­dens fugtige bund og i høj­moser, ved strandenge, i udkanten af skove og nær søer nord for hovedstaden. Overalt stikker de stilke, blade og blomster i vejret ­hvis man har øje for det.

De kan også med næn­somme grønne fingre om­plantes til egen have, hvis man vel at mærke sørger for at give dem vante om­givelser. Så står brændevi­nens krydderi lige uden for havedøren, hvis man vil spare weekendudflugten.

Husk på aldrig at pluk­ke urter, der kan være for­urenet af benzinos eller sprøjtemidler. Pluk derfor aldrig i vejkanter eller ved marker, hvor der kan være udledt gifte.

Husk ved fremstilling af egen krydderbrændevin, at snapse til mad skal være stærkere, og snapse til at nyde solo skal være blidere. I øvrigt er smagsstyrke og stilarter et evigt debatemne. Nogle familier har løst pro­blemet ganske praktisk: De har fremstillet en række es­senser, som stilles på fro­kostbordet sammen med den klare brændevin. Så kan hver især med en pi­pette tilsætte brændevinen dråber af essensen, så den ønskede smagsfylde opnås. Og måske endda kombi­nere flere, hvis det nu er sagen.

Husk endelig: Drik al­drig kryddersnapse kolde!

Her følger opskriften på 10 kryddersnapse, som gør det tilstundende vinterhalv­år lunere at komme igen­nem:

 

ENE

"Bærrene" (kogler) høstes i september.

Der sidder 3 år­gange af dem, 1. er grønne, 2. er blå, og 3. er brune.

Brug kun de blå. De pluk­kes og pustes eller slås rene for smådyr og andre plan­tedele.

Hvis bærrene mases i en morter, kan udtrækket laves hurtigere (en uge) på et lunt sted. Der kan laves flere udtræk på enebær, men det bliver naturligvis svagere og svagere.

 

SLÅEN

"Bærrene" (stenfrugter) hentes sidst på året (fra ok­tober) i levende hegn, der forekommer overalt, men mest på federe jord.

De skal have fået godt med frost, el­ler put dem i fryseren.

Det omdanner det snerpende til sødme.

Bærrene dækkes ri­geligt med brændevin og skal helst stå et år, hvis man kan nære sig.

Knuses bær og sten er 3 måneder nok for den utålmodige.

Slåensnaps får en vidun­derlig blårød farve og en syrlig pikant smag, og den bevarer sin karakter meget længe.

Slåen kan efter irsk/­engelsk mønster også sæt­tes på gin (sloegin).

 

RØN

­De orangerøde bær (kerne­frugt) er til at plukke fra august.

Mest kendt er al­mindelig røn, hvis bær som bekendt er sure og bitre, men de giver en forunder­lig snaps for den, der ven­ter.

Ret udbredt er sejlerøn i læhegn, anlæg og private haver.

Dens bær er melede, men giver en fyldig og me­re sød dram. Rønnebær skal trække mindst en må­ned, men efter 14 dage kan der tappes lidt til prøve­smagning.

 

PORS

En traditionel snapseplante, som imidlertid vokser på svært tilgængelige steder.

Ofte ved moser - især i Jyl­land - med "fødderne i vand", så man skal have støvler med på porsejagt.

De nye skud i juli anses for bedst, men ellers kan hele planten bruges året igen­nem.

Nogle foretrækker de blide hanrakler i april, an­dre de mere bitre hun­frugter i august.

Trækketid mindst 3-4 dage. Den "rå smag" svinder ved lagring.

 

VALNØD

Populær urtesnaps, især i juletiden, bl.a. til ost.

Nød­derne plukkes før tiden ­sidst i juli/først i august­ mens de har den saftige grønne skal udenom.

Det rette tidspunkt er, når de er lette at dele med en kniv, og nøddekernen er dannet. 

(Husk at bruge handsker ved fremstilling. Valnød smitter voldsomt af!)

Ved trækning skal der være ri­gelig luft over, når nødder­ne er dækket med brænde­vin.

Det sikrer smagens ud­vikling.

Valnød skal trække mindst til jul / 6 måneder, men gerne flere år.

Udtrækket ser en overgang rædsels­fuldt ud, men lad det mod­ne fra æblegrøn til brun.

Passende fortynding giver en skøn smagsoplevelse.

 

MALURT

Findes i to udgaver, den stærke havemalurt, bjesk­elskeres foretrukne, som skal fortyndes godt, og den mere fremkommelige strandmalurt, der står ved indre farvande og visse ste­der på Vestkysten.

Hele planten kan bruges, men de friske topblade eller -skud giver i blomstringstiden i august den bedste dram.

Trækketid fra 1 til 3 døgn, men i øvrigt ikke længere end nødvendigt, for ellers trækker spritten olier ud af planten, der har samme skadelige virkning som ab­sint.

Afprøv styrken under­vejs ved at komme lidt i en snaps.

En god opkvikker "dagen derpå".

 

 KVAN

En arktisk skærmplante, som af ukyndige let for­veksles med den eksem­-givende Bjørneklo. Kvans skærm af blomster og frø er imidlertid kuglerund, Bjør­neklos er flad. Den pikante lyst grønne kvansnaps laves bedst af et knapt udsprun­get, frisk blad, der sættes påflaske et døgn.

Men alle plantens dele kan anven­des.

Skyl evt. plantedelene let før brug for at undgå smådyr o.l. Kvansnaps er bedst frisk, da den har en tendens til at falme.

Kvan findes i indre farvande ved fjorde.

På Færøerne, Grøn­land og i Frankrig nydes kvanstænglen naturel eller kandiseret.

Vikingerne medførte den på deres tog­ter som middel mod skør­bug (C-vitamin).

 

PERIKUM

Også kaldet perikon. Fin­des overalt.

Her anvendes de bristefærdige gule blom­sterknopper.

Klemmes en sådan knop mellem to fing­re, fremkommer farven karmoisinrød.

Den overføres til snapsen sammen med en krydret smqg på 4-5 dage. Allerede efter få timer træk­kes farven ud i røde stråler.

En smuk kryddersnaps, der tager sig ud høje glas.

 

RØLLIKE

Som Perikum almindelig i det danske landskab.

Blom­sterne i små kurve i halv­skærm indeholder honning og krydderstoffer.

De ryk­kes eller klippes af (må ikke skylles) og tilsættes bræn­devin. Efter 4-6 dage og lidt fortynding giver det en fin krydderdram.

 

HÆG

En overset busk - under­tiden som træ - der bl.a. findes i mange anlæg.

Hæg har i foråret store hvide blomsterklaser som guld­regn. Blomsterne udvikler senere knap ærtestore kir­sebærlignende stenfrugter, som bruges til snapsen.

Der er to typer, almindelig hæg med tidligere frugt (august) og glansbladet hæg (lige som laurbærblade) med modne bær ultimo septem­ber/oktober.

Bærrene ud­vikler i løbet af 2-3 måne­der en fin mandelsmag på brændevin.

Den skal nydes af tulipanformede glas, der giver den fine bouquet. 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Drinksbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (22 stemmer)
Siden er blevet set 16.401 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1151331-08-2012 08:43:30 erik christensen
fin opskrifter

Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?
Effektiv reklame - klik her