Julia Roberts udbrød "slippery little suckers" i Pretty Woman, da escargot'en smuttede fra hende. "Glatte små bavianer", det kunne vi også roligt kalde det udvalg af spiseoliven, som vi finder på det danske marked, for det er stort set det eneste, de har til fælles, og de er ikke til at rubricere.
Grønthandleren med respekt for sig selv har et kæmpe udvalg i åbne kar - i forskellige farver fra grøn over rødbrun til sort, i forskellige lager (saltlage, solsikkeolie, olivenolie (sjældent) etc.), tilsat diverse krydderier og krydderurter (oregano, timian, rosmarin, hvidløg, laurbærblade, chili - for blot at nævne nogle). Han oplyser beredvilligt hvilke rande, de kommer fra, men er ikke så bekendt med sorterne. Han har også dåseoliven og vakuumerede oliven. Det samme gælder også for supermarkeder og fødevareafdelinger i stormagasinerne, og her kan vi være heldige også at få oplyst sorten på olivenerne. På emballerede fødevarer skal der som bekendt være en varedeklaration.
I vor research så vi til vor forbløffelse, at nogle oliven var tilsat "grønt farvestof". På Fødevaredirektoratets Positivliste informeres bl.a. om, at det ellers tilladte tilsætningsstof E 141 (farvestoffet klorofyl) " dog ikke må tilsættes til oliven og andre frugter".
Oliventræet - symbolernes holdeplads
Oliven vokser på flerhundredårige oliventræer, og de typer, vi kan få i Danmark, kommer hovedsageligt fra Middelhavslandene.
Oliventræet er lyst med smukke årer og er symbol på lang levetid. Olivengrene symboliserer fred. Bladene er sølvfarvede. Mange oliven på et træ symboliserer rigelighed og velstand.
Som regel blomstrer oliventræerne i foråret med cremefarvede blomster. Senere vokser frugterne frem. I starten er de grønne og meget umodne, senere på efteråret bliver de gule, derefter violette, så brune og endelig sorte og dermed fuldmodne. Oliven skal dog høstes, inden den sorte farve når helt frem til stenen, fordi den så vil blive for syrlig, men samtidig taber duftintensiteten. Oliven lindes i alle de nævnte farver, men kan pga. et meget stort bitterindhold (mindre i de fuldmodne sorte oliven) ikke spises uden at have ligget i saltlage eller sodalud i nogle måneder, hvor de "afbitres".
En legende fortæller, at i havnebyen Gaeta mellem Rom og Napoli faldt nogle oliven fra træerne ned i havvandet. Da man senere smagte på disse oliven, var de blevet mere søde i smagen, hvorfor befolkningen fandt på at lægge oliven i saltlage og siden spise dem.
Skal oliven bruges til olivenolie, må de max. stå et par dage efter høsten, inden de presses. Afhængigt af hvilke oliven, der bruges, varierer olivenoliens farve fra intens græsplænegrøn (de grønne oliven) til smuk, skinnende gylden (de modne sorte oliven).
En smuk oliven - stor eller lille - vækker naturligvis forventninger, men det er den gode olivensmag, den fine balance mellem sødme og bitterhed, en god, fyldig eftersmag af oliven og let bitterhed samt en tilpas krydring, der giver de gode points. Især resulterer en ofte voldsom saltsmag i negative vurderinger. Der skal være bid i en oliven, uden at den bliver hård, og er den stadig med sten, skal kødet slippe stenen relativt let.
Oliven har med tiden fundet udstrakt anvendelse også i det danske køkken, og smagerne foreslår alt efter type ægteskaber med både kalvekød, andet lyst kød, ost, salater, bruschetta, pizza, pasta, brød, saucer, fars, tapenade osv. ud over de vanlige drinks- og snackanvendelser.
Den klassiske Dry Martini blev "opfundet" af italieneren Martini i New York. Ironisk nok lavede han den på et skvæt Noilly Prat tilsat gin. Den imponerende oliven (billedet) er en Bella di Cerígnola, der kun har ligget i saltlage.