Smugbrænderi

Til 50 liter, anvendes følgende:
 
50 liter vand
1200 g frisk gær (bestil hos en bager dagen i forvejen)
15 kg stødt melis
Samt disse kemikalier fra en materialehandler:
20 g ammoniumfosfat (det er et gærnæringssalt),
8 g magnesiumsulfat,
3 g kaliumpyrosulfit.
 
Med vand, sukker og gær er du nu oppe på godt 66 kg sats, så anskaf nogle ordentlige beholdere, der tilsammen kan rumme 100 liter. "Fremstillingen" af 50 liter vand ved 40 grader celsius kan ordnes ved hjælp af husets blandingsbatteri. Men koldt vand fra hanen der varmes op er det bedste.
Nogle sværger til destilleret vand, men er kommunevan­det af god kvalitet, er det anvendeligt.
Så skal sukkeret i vandet, men ikke alle 15 kg på en gang. Det må ske lidt efter lidt, for at alt kan opløses ordentligt. Dernæst "slemmes"  gæren op i lidt vand, så den bliver en lind masse, før den kommes i vand/sukker­blandingen, der naturligvis nu er faldet i temperatur. Ordentlig omrøring før tilsætningen af de 20 g gærnæringssalt og atter omrøring - anvend en kæmpe træslev. Endelig tilsætning af magnesiumsulfatet og kaliumpyrosulfitet.
3 g af det sidstnævnte - kan det virkelig gøre sig gæl­dende i en masse på 66.000 g? Det kan jeg forsikre om. Det har en betydelig effekt, og der skal atter røres ordentligt til. Lyder det hele som et voldsomt arbejde, så kan jeg da røbe, at jeg klarede det på 20 minutter.
Nu skal "satsen" henstilles til gæring på et rimeligt lunt sted. Jeg fordeler den ligeligt i mine plasticdun­ke, af hvilke jeg har 6 a 20 liter. Hver dunk er således kun fyldt ca. halvt op, og mere bør det ikke være af hensyn til den efterfølgende gæringsproces.
 
Nu kommer vi til et "svagt punkt", der bør være en advarsel for enhver hjemmebrænder i en tættere bebyggelse: "satsen" kan lugte grimt og ret langt væk. På den anden side skal man vide, hvad det er, før man fatter mistanke! Der er jo i forvejen så megen forurenet luft omkring os.
Jeg har imidlertid ikke noget problem - hvis jeg da ikke skal nævne, at en nabo på en gård ca. 300 meter væk en dag "en passent" erklære­de, at der var noget i vejen med min septik-tank, som jeg derefter altid kaldte min skeptik-tank...
løvrigt kan man i nogen grad dæmpe lugten ved tilsætning af enten en lille smule hvedegrød (150 g) eller 3-4-5 spsk. aktivt kul.
Hurtigt går gæringen i gang.
Værelsestemperaturen bør ikke være mere end 18-19 grader celsius.
Så falder "satsen" mere til ro og forløber normalt i de følgende 4-5 døgn. Erfaringerer har lært mig, at jeg kunne begynde destillati­onen efter en uges tid. Jeg var engang lige ved at falde bagover, da en svensk "kolle­ga" berettede, at han lod sin "sats" stå i tre uger! Jeg prøvede selv at lade en "sats" stå i 14 dage, men måtte tilsætte endnu en smule sukker for at holde gæringen i gang.
Det hører blandt de mest spændende øjeblikke i min tilværelse, da jeg for første gang skulle anvende min formidable "dampmaskine", det flotte kobberdestillations­apparat, placeret på en elplade, tak ingen åben ild her!!!
Apparatet var så snedigt konstrueret, at det kunne foretage to destillati­oner på en gang, dvs. en der fulgte umiddelbart efter den første. Jeg måtte derfor også have to kolonnerør til kølin­gen. Det hele så temmelig drabeligt ud - men også storslået!
Kolonnerne var ved en forgrening samlet i en vandtil­gang fra koldtvandshanen i udhuset. En effektiv køling er meget vigtig, og ordentlige kolonnerør - mine var 1/2m lange - er alle pengene værd.
Det vil næsten af sig selv fremgå, at der alligevel skal en del brændinger til for at "brænde" en "sats" -mængde på 66 liter. Jeg var beskæftiget det meste af en dag - men jeg morede mig aldeles dejligt!
Den første lille portion, der begyndte at løbe ud af det sidste kolonnerør, kasserede jeg altid, ligesom de sidste. mange dråber. Det havde jeg lært i Cognac, hvor "hove­det" og "halen" altid fjernes. Det drejer sig om "hjertet". Der skulle, det indrømmer jeg, et par mislykkede forsøg til, før jeg stod med en god, færdig alkohol- som nu skulle filtreres efter først at være nedsat i styrke til omkring 50%, hvilket sker ved tilsætning af destilleret vand (mens ordentligt vand også kan anvendes).
Filtreringen sker gennem en meget stor kaffefilterpose (mere professionelle filtre fandtes også i handlen). Filtrene skulle fyldes med aktivt kul, der kunne købes i vekslende mængder mangfol­dige steder. For at få en helt ren og neutral alkohol frem, filtrerede jeg sædvanligvis to gange.
Efter så og så mange destil­lationssæsoner var jeg blevet ret skrap til at lave en ordent­ligt spiritus - som jeg derefter anvendte til fremstilling af de i indledningen nævnte, tilsigtede brændevine med tilsætning af mangfoldige urter, krydderier, blomster eller noget andet, blandt andet lavede jeg en enebær­brændevin, som jeg høstede enorm ros for. Bærrene plukkede jeg af buske i anlægget rundt om Rudolph Tegner-museet i Kildekrog. ..