via R. Birolli, 8
00155 Roma
Italien
Tlf. +39 0622 5441
Fax +39
WebHistorie om Birra Peroni Industriale - 500 års historie
Øl har meget gamle traditioner: Sumerianerne, Assyrerne og babylonerne drak det allerede. Fra da af og indtil i dag har brygprocessen udviklet sig, gjort drikken bedre men samtidig bibeholdt den naturlige, brusende og tørstslukkende karakter.
Sumerianere, assyrere, babylonere og egyptere
Nogle skrifttavler, fundet ved bredden af floden Eufra, der kan dateres til mellem 2000 og 3000 før kristus, viser billeder af en ølofring som Sumererne producerede som hyldest til gudinden Nin-Harra og som er den første skrevne bevis på øl. Assyrerne og babylonerne kendte også til samt drak øl.
Kejser Hammurabi helligede endda et afsnit til øl i hans berømte lovsamling for at regulerede handlen med øl (en aktivitet der eksklusivt var tilladt for kvinder, kroejerne).
Egypterne, kelterne, teutonerne og gallerne
Egypterne var de første der producerede øl efter en teknisk metode, og introducerede det til andre østerlændinge, som medførte udvikling i hele middelhavsområdet. Ølbrygningskusten blev grundlagt i det nordlige Europa, hvor det endte op med at være den foretrukne drik: kelterne tog den med sig til Pannonia og Gallien, teutonerne bragte det med sig til de skandinaviske lande og gallerne introducerede det i Spanien.
Etruskerne og romerne
Byg, den vigtigste ingrediens ved brygning af øl, blev bragt til Italien af etruskerne. Ølforbrugt voksende hurtigt i romerriget. Kejser Dicoletian fastlagde ved et dekret i 301 år efter kristus den maksimale salgspris for øl i Rom, medens Piiny den ældre, beskrev den formodede helbredende egenskaber ved øl og hvordan romerske kvinder brugte skummet som kosmetisk pleje til huden.
Middelalderen
I middelalderen, var det munkene som forbedrede smagen i øllet ved at tilsætte urter og dufte: tamarisk, rosmarin, laurbær, salvie og ingefær. Mellem 700 og 800 efter kristus, blev brugen af humle påbegyndt, måske grundet nogle munke i klostret St. Gall i Schweiz. Det er ikke tilfældigt, at bryggernes skytshelgen faktisk er en munk fra det 15nde århundre, den flamske Benedictine St. Arnold, som senere blev biskop i Soissons.
Fra opdagelsen af Amerika til fremskridtet i den 19nde århundrede
I 1620 ankom øllet til Amerika, bragt hertil af de engelske puritanere. I 1842 blev den første lyse øl produceret i Bøhmen som en undergæret øl. En betydningsfuldt fremskridt skete omkring 1860 takket være Pasteurs studier i gæringsprocessen og gærens rolle: øl var nu stabilt og kunne rejse. Siden da er markedet vokset eksponentielt. Ved udgangen af den 20nde århundrede androg verdensproduktionen mere end 1.300.000.000 hektoliter og det udbredelse var kun overgået af te.
Væksten på det italienske marked
Det første italienske bryggeri hvorom der er beskrivelser daterer sig tilbage til 1789, da schwerizeren Johan Balthasar Ketter opnåede den første bryggerilicens i Nice, dengang del af Savojen. I 1814 introducerede Victor Emanuel I den første produktionsafgift på øl. 3 liter for hver brenta (49.285 liter) og senere i 1825, hårde regler for hygiejniske og sanitære forhold, som påførte bryggerierne at garantere kvaliteten i deres produkter. I 1846 blev Peroni Beer grundlagt i Vigevano og den 1. april 1848, blev Marengo, en italiensk øl, promoveret for første gang i Gazzetta Peimontese, en forårsøl. Ved udgangen af det 19nde århundrede var der omkring 150 bryggerier i Italien med en total produktion på omkring 150.000 hektoliter. I 1924 var produktionen øget tifoldigt (1.500.000 hektoliter). I 1931 blev den første af en lang række af reklamekampagner for øl igangsat for informere kunderne omkring egenskaberne ved øl og dets fordele. Slogans som: øldrikkere lever 100 år og drik øl og du ved hvad du drikker havde en stor indvirkning på væksten i forbruget og spredning af ølkulturen i Italien. I dag overstiger det italienske marked 16 millioner hektoliter. Forbruget af omkring 28 liter pr. person giver stadig mulighed for vækst, specielt blandt yngre mennesker og indenfor værtshus- og restaurantforbruget.