Trappist øl - munkeøl
I Belgien er der i dag seks klostre, der laver Trappistøl: Chimay, Orval, Achel, Rochefort, Westmalle og Weslvleteren. I Holland har klostret i Koningshoeven også hidtil kaldt sit øl for Trappistøl under navnet "la Trappe", men det bør ikke medregnes til Trappistøl, da det simpelthen ikke opfylder kravet om at være brygget på klostret og under overopsyn af munkene. Dette bryg kommercialiseres af det store hollandske bryggeri Bavaria, og allerede af den grund henregnes det ikke til Trappistøl.
Trappistordenen er en udløber af den oprindelige Benediktinerorden. Denne blev oprettet i år 530, men opfattedes af en række af munkene ikke som streng nok, hvorfor man i 1097 brød ud og grundlagde Cistercienserordenen. Nogle munke fandt heller ikke denne orden streng nok og brød igen ud i 1664 og dannede klostret la Trappe i Normandiet. Dermed var Trappistordenen et faktum.
Trappistmunkene er underlagt meget strenge regler. Såvel internt som eksternt er kommunikationen begrænset. Munkene lever et indadvendt og åndeligt liv uden egentlige udadvendte aktiviteter. Dagligdagen går med bøn, manuelt arbejde og fromhed. For dog at kunne opretholde klostrene og det daglige liv har man historisk set altid haft mindre landbrug, herunder ølbrygning og ostefremstilling. Man var og er i realiteten selvforsynende, og dette sikrede, at den historiske brygningstradition ikke forsvandt.
I forbindelse med den franske revolution og Napoleonstiden afskaffedes klostervæsenet, og Trappisterne forlod efterhånden Frankrig til fordel for Belgien og Holland med henblik på at genopbygge de gamle munkefællesskaber eller etablere nye.
Man kan derfor sige, at det øl, der i dag fås fra Trappistklostrene - både historisk og smagsmæssigt - er et egentligt ur-øl, og regnes da også som nogle af verdens helt store øl. Forudsætningen for den lovbeskyttede Trappistøl-betegnelse er, at brygningen foregår på klostret og under overopsyn af munkene.
Det betyder dog ikke, at det er munkene, der er bryggeriarbejdere! Efterhånden som der er sket et salg, først i lokalområdet og senere faktisk over hele verden, er de fleste klostres bryggeriarbejdere i dag lønmodtagere uden egentlig forbindelse med klostret som sådan. ledelsen og styringen skal imidlertid foretages af munkene. De fleste af klostrene har også i dag en ekstern salgsorganisation, som markedsfører og sælger deres øl. En helt særlig undtagelse her er dog Sint Sixtus i Weslvleteren, hvis øl kun kan købes på forud telefonisk oplyste tidspunkter direkte fra klostret og kun i yderst begrænsede mængder!
Trappistøllet er i dag betragtet som noget af verdens mest komplekse, smagfulde og afbalancerede øl. De fleste klostre brygger flere typer, dog undtaget Orval, der kun brygger et. Og til hver øl hører et særligt glas, der er tilpasset øllet.
Også munkene har lov at drikke øl. I modsætning til det øl, man sælger ud, er munkenes ege_ øl af beskeden styrke og beregnet til maden. Det er lyse, humlede og relativt alkoholsvage bordøl, der er meget sjældent at se uden for klostret. Det er dog oplyst, at munkene har adgang til det "almindelige" stærke øl på særlige dage og ved højtider. Det må dog forventes, at det er i beskedne mængder, grundet den relativt kraftige alkoholprocent!
Brugernes vurdering
4,0
(
4
stemmer)
Siden er blevet set 3.537 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Du er nu logget ind og siden er tilføjet til din Drinksbog
Der er allerede en bruger med det brugernavn.