Det spanske navn for Grenache druen.
Grenache (rød) er meget modstandsdygtig over for tørke og varme og giver en frugtagtig, krydret og halvfyldig vin med en behagelig garvesyre. Det er den anden mest plantede drue i verden og anvendes især i det sydlige Rhône i Frankrig og i Spanien. Den bliver brugt som én af druerne i Châteauneuf-du-Pape og alene i rosé-vine fra Tavel og Lirac. I Spanien, hvor man kalder druen for Garnacha, anvendes den især i Rioja og i det mindre kendte, men absolut kvalitetsbevidste, område, Priorato. I Rioja blandes Garnacha især med Tempranillo, mens den i Priorato står alene og giver nogle meget kraftige, alkoholrige og holdbare kvalitetsvine.
Grenache Blanc (Garnacha Blanca) anvendes i hvidvine fra de sammen områder som Grenache.