Vil du have sjove og festlige drinks, så prøv drikkeABC.dk - Her er det store udvalg af spændende drinks og cocktails - Drinks er bare bedre her - langt bedre
#
Man behøver ikke at være kunstner for få en drink til ikke blot at være en fryd for ganen, men også for øjet. Brug din fantasi og tilpas
pynten efter longdrinkens ingredienser.
Crusta er ikke blot meget dekorativ, men også såre
simpel at lave:
Randen af glasset gnides med et stykke citron eller dyppes
direkte i citronsaft.
Dyppes herefter i sukker. Randen holder længere, hvis
glasset stilles i køleskabet nogle minutter.
Man kan også bruge æggehvide, enhver anden form for
frugtsaft og sirup i stedet for citronsaft.
Brug fx Grenadine hvis en rød rand matcher med drinken.
Eller dyp den fugtede glaskant enten i malede eller hakkede
hassel- nødder eller mandler.
Kokosranden er en interessant variant. Dyp randen af glasset
i kokossirup eller kokoslikør og derefter i kokosmel.
Pynterand til kaffe- og chokoladedrinks Den fugtede glasrand
dyppes enten i puddersukker, pulverkaffe eller kakaopulver. Børn vil være
begejstrede for at få serveret en drink med en rand af kulørt krymmel.
Saltranden til kraftige drinks er lige så nem at lave
som sukkerranden.
Glassets rand fugtes ligeledes med citronsaft og dyppes herefter i normalt
køkkensalt eller sellerisalt.
Citrusfrugter er en af de populæreste former for
dekoration til cocktails og longdrinks. Hertil bør udelukkende bruges
ubehandlede citroner, appelsiner, grape- og limefrugter (vestindiske
limefrugter er mere aromatiske).
Bør altid børstes grundigt under rindende vand og tørres af.
Du kan lave en dekorativ citrusspiral ved at holde kniven
tæt til overfladen (oven over den hvide indvendige hinde) og udskære
regelmæssige strimler hele vejen rundt. Helt smalle strimler kan knyttes
dekorativt.
Citrusfrugter på spid:
Du kan også dekorere citrusskiver, der kommes i selve
drinken eller anbringes på glassets kant:
Rids flere smalle strimler i skallen med en kniv, før
frugten skæres i skiver.
Drejede citrusskiver stukket på spid har en fin effekt Kan
evt kombineres med cocktailbær.
(husk at det hedder spid og ikke spyd: Spyd er et våben eller en sportsrekvisit)
Tropiske frugter som den stjerneformede carambola
(kaldes derfor også stjernefrugt), kumquat (denne dværgappelsin spises med
skal), physalis (ananaskirsebær) samt papaja, ananas, kiwi, melon og banan -
sat på spid eller anbragt på glassets rand - gør hver eneste drink til en fryd
for øjet. Og de sursøde Iychees eller litchier ikke at forglemme, der
oprindeligt stammer fra Kina.
Men også vore hjemlige frugter såsom jordbær, kirsebær,
ferskner, æbler og druer er meget dekorative og egner sig fortræffeligt som
pynt Skrællede bananer og æbler skal straks dryppes med citronsaft for at undgå
misfarvning.
Det er meget vigtigt, at der udelukkende bruges friske,
modne frugter uden pletter. Udfør følgende test, før du køber en honningmelon,
da farven ikke siger noget om modenheden. Tryk let på siden der ligger over for
stilken. Hvis den giver efter, er frugten moden.
Modne ananas kan man kende på deres intensive duft især ved
stilken. Bladene er desuden også meget dekorative. Ananas bør dog ikke anvendes
sammen med mælkeprodukter. Der opstår en bitter smag.
Spid kommet i glasset eller lagt over randen byder på
utallige variationsmuligheder Små stykker melon og melonkugler, kirsebær og
jordbær, appelsin- og citronskiver med kirsebær, kirsebær og små stykker
ananas, grapefrugt-, banan- og limeskiver, ananas-, kiwi- og papajaskiver,
kirsebær, papaja- og stjernefrugtskiver, kirsebær, fersken- og kiwiskiver etc.
Dekorativ supplering af den mixede drinks indhold.
Små stykker frugt og aromatiske blade
Spid med kun en frugtsort er også meget dekorative fx lyse
og mørke druer, bananskiver, kirsebær og melonkugler. Du kan også bruge
tandstikkere i stedet for spid
Citronmelisse giver ikke blot drinken et friskt
udseende, men også en frisk aroma. Du kan sagtens dyrke citronmelisse i
vindueskarmen, hvis du ikke har en have eller altan. Købes afskåren frisk
citronmelisse skal
stilkene straks sættes i vand. Melisse kan også nedfryses: Den skylles, duppes
let. til den er tør, kommes i en fryse pose og lægges i fryseren.
Mynte er også meget populær på grund af dens
intensive aroma. Desuden har den en fin dekorativ virkning. Den er nem at dyrke
i haven og på altanen. Med lidt held kan den også dyrkes i vindueskarmen.
Aromaen er mest intensiv lige før blomstringen i juli/august.
Isterninger bliver til en farveglad dekoration, hvis
du nedfryser saft og sirup hver for sig eller blandet med kulsyrefattigt
mineral- eller kurvand. Læg små udstiksforme (hjerter, stjerner etc. i i
isterningebakken, hvis du synes, at kvadratiske isterninger er for kedelige.
Hold bakken under rindende vand lige før serveringen.
Du kan også bruge bakker til iskugler og fryseposer.
Overrask dine gæster med »fancy ice-cubes«. Det eneste du
har brug for, er fejlfrie frugter såsom jordbær, kirsebær, hindbær, ribs,
solbær, vindruer eller små stykker citrusfrugter: Frugterne fordeles i
isterningebakken, der fyldes op med mineralvand. Du kan også udmærket nedfryse
citronmelisse, mynte og oliven i isterninger.
Frugtterningerne er klare til brug efter få timers forløb.
Hvis du hellere vil bruge den frosne frugt alene, holdes
isterningebakken under rindende vand, til isen omkring frugten har løsnet sig.
Frugterne kommes enkeltvis i den passende drink.
»Fancy ice-cubes« med endnu mere farve og smag til frugtige sommerdrinks:
Grenadine-, skovmærke- og passionsfrugtsirup blandes med kold te og
mineralvand, fyldes i forskellige isterningebakker, kirsebær med stilk, små
melissegrene og citronstykker kommes i og fyldes op med mineralvand.
Isstykker· Frugt- og stjerneformet frosset frugtsaft,
frugt nedfrosset i terninger
Udhulet grapefrugt pyntet med et frugtspid og melisseblade
Sugerør i forskellige farver og former har den
fordel, at gæsterne ikke af vanvare kommer til at drikke af naboens glas. Du
kan også undgå forvekslinger ved hjælp af fantasifulde rørepinde og spændende
dekorationer, der anbringes på glassets rand. Små og store gæster glæder sig
over disse souvenirs til minde om en dejlig eftermiddag og aften.