Logo

Vin & Sprithistoriska Museet

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Drinks billede
Museet med alt om vin og sprit. Stockholm har 65 museer. Danskere med interesse for vin og spiritus, der besøger Sveriges hovedstad, bør give sig selv mindst et par timer til at besøge et af dem, nemlig "Vin & Sprithistoriska Museet" i den nordlige udkant af byen.
Det ligger i en kompakt 7-etagers rødstensbygning, som umiddelbart giver indtryk af at have været hoved­stadens tidligere fængsel. Men for­klaringen på det fæstningslignende udseende er forståelig nok, når vi er på svensk grund. Dette er vinfirmaet Gronstedts gamle palads, vinlageret som i monopoltiden fra 1920 til 1955 både forarbejdede og forsyne­de Sverige med de tilladte mængder alkohol.
I dag er bygningen kulturmindes­mærke og i bygningens hjørner hæn­ger forgyldte drueklaser, der vidner om den tidligere vinhåndtering indendøre.
Allerede i begyndelsen af 1950'erne var AB Vin & Spritcentra­len begyndt at samle gamle vinred­skaber sammen for at sikre den sven­ske kulturarv fra landets tidligste spi­ritusproduktion og vinforarbejdning. Og i 1967 åbnede museet som sene­re er udvidet til at omfatte i alt 1200 kvm.
Det udgør i dag en stiftelse, som udover at huse den meget omfatten­de og interessante udstilling med vin­historie, vinredskaber, gamle vinfor­retninger og brændevinsanlæg løbende arrangerer særudstillinger, holder ugentlige foredragsaftener over vin- og spiritus- relaterede emner - samt arrangerer prøvesmag­ninger over kendte vindistrikter eller druesorter. Museets samling består af 7000 enkeltgenstande, et stort bibliotek, et billedarkiv med 12.000 fotografier og ca. 20.000 vin- og spiritusetiketter. Samtidig samler museet på snaps- og drikke­kviser og der holdes årlige konkur­rencer i nyskrevne viser.
Museet har lagt stor vægt på den informative og instruktive præsentati­on af de forskellige emner. Således er der et fornemt kulturhistorisk afsnit om vinens oprindelse og udbredelse verden over gennem 5000 år.
Men det er ofte duft-laboratoriet i brændevins-afsnittet, der får de besøgende til at standse op og bruge ekstra tid. For museet har opbygget et krydderorgel med ca. et halvt hun­drede urter og krydderier i rør. Gæsterne kan se krydderierne, dufte dem ved at trykke på en knap, der spreder en lille sky ud i næsen. Og endelig kan man på et større panel se kompositionen af de tilsatte kryd­derier til Sveriges snapse og bræn­devine.
 
Vin & Sprithistoriska Museet, Dala­gatan 100, Stockholm.
Abent: Tirsdag 10-19, Onsdag-Fre­dag 10-16, lørdag-Søndag 12-16. Tlf: (0046)8 744 70 70. www.vinosprithistoriska.se
 
Billedet: Vinkælderen med madeira- ag sherry-piber, barriques fra Bardeaux og pieces fra Baurgog­ne. (Vin- og Sprifhistoriska Museet, Stockholm).
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Drinksbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 1.995 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?
Effektiv reklame - klik her