Skjolder, misfarvninger og knaldede vinglas kan let undgås.
Normalt er de mundblæste glas en anelse lettere, tyndere og mindre hårdføre end de maskinfremstillede og kræver derfor speciel forsigtighed ved rengøring. Den metode, som giver den mindste risiko for glasbrud, er vask i opvaskemaskine, når man vel at mærke råder over specielle glasbakker. I sådanne bakker står hvert glas i sit eget rum med plastikvægge, nærmest som i en kasse med et net i bunden og åbent opad.
Disse glasbakker findes til de professionelle opvaskemaskiner, som anvendes på restauranter. Til almindelige husholdnings-opvaskemaskiner er de nærmest ikke eksisterende, så for private anbefales det at vaske mundblæste glas i en rummelig opvaskebalje af plast med en opvaskebørste, som ikke er for stor. Sulfovandet skal ikke være mere end 40ºC varmt, da for varmt vand kan give skoldede fingre, som laver ulykker med børsten.
Inden tørring skylles glasset med rent vand. Tørringen forgår mest sikkert ved at holde under kalken med den ene hånd. Den
holdende hånd skal have håndfladen opad og glasset holdes bedst mellem roden af langemand og ringfingeren som "formes" om kalken, evt. med et viskestykke mellem hud og glas. Det tørrende viskestykke betjenes med den anden hånd og herunder er det vigtigt ikke at klemme og vride randen.
Det er en god ide at forme det tørrende viskestykkes ene hjørne til en løs "klump", når der tørres inde i kalken. Klumpen roteres nu mod kalkens inderside, understøttet af en let finger. Den dumdristigste måde at tørre på er at holde fast om fod og/eller stilk og samtidigt klemme om glasranden med viskestykket holdt af pege og tommelfinger mens man vrider.
Når man har tørret glasset, må man ikke straks stille det ind i skabet med åbningen nedad, da fugt i glasset således vil blive indespærret, hvilket kan være skadeligt for glasset, især i kombination med sæberester. Stil i det hele taget glasset med åbningen opad, eller hæng det på en bøjle ligesom i en bar.
Når man tager glasset i brug, især efter længere pause, kan det være nødvendigt at skylle glasset under lunkent vand. Dette skyldes udviklingen af grimme lugte, som især optræder ved henstand i papbokse men også i skabe lavet af spånplader (med og uden finer, laminat, o.s.v.).
Maskinopvask
Hjemmets mumlende hushjælp - opvaskemaskinen - er en gave til den fortravlede familie, og den er særdeles venlig stemt overfor langt de fleste vinglas, hvis man følger nogle få retningslinier. Opvaskemaskinefabrikanterne er officielt ikke enige heri og gør korsets tegn for sig 7 gange i deres brochurer for at gøre sig fri for ansvar. Det skal man dog ikke tage så tungt.
Inden retningslinierne skitseres skal nævnes hvem glassets fem fæle fjender er i den sammenhæng:
Vold, høje temperaturer over lange tidsforløb, overdosering af opvaskemiddel, overdosering af afspændingsmiddel og kalk.
Vold: Det er vigtigt, at glasset ikke sidder for hårdt i spænd mod andre emner, som skal vaskes op, dels af fare for brud og dels af fare for mattering/ridsning af kontaktområdet. Hvis ikke højden i glas/kop bakken er tilstrækkelig til, at glasset kan stå helt oprejst, kan det hvile skråt med foden på en af bakkens sider og kalken støttet af to(!) dragere. Desuden kan man sætte glasset fast i lodret position i bundbakken ved at sætte det let i spænd mellem 3 pindformede dragere. Hvis man har svært ved at placere glassene, så deres kalke ikke vibrerer mod hinanden under vasken, kan man give et plastlåg fra et bæger eller fra en madboks en "bonustur" mellem glassene.
Høje temperaturer i lange vaskeprogrammer fremmer opvaskemidlernes skadelige påvirkning af glasset, idet opvaskemidlernes Kalium-metha-silikater og Natrium-metha-silikater (tilsættes af opvaskemiddel
fabrikanterne for at stabilisere opvaskemidlernes snavsopløsende perborater) herved går i forbindelse med glassets egne Silicium forbindelser. Derved bliver glasset mælket uklart. Høje temperaturer i kort tid skader derimod ikke glasset. Eksempelvis vaskes de fleste glas på restauranter ved omkring 60º år ud og år ind uden skader på glasset, da vasketiden kun er på få minutter. I en opvaskemaskine i hjemmet er programmerne betydeligt længere, og her skal man altid vaske ved den laveste temperatur. Der laves almindelige husholdningsmaskiner, som kryber helt ned på 35º i skåneprogrammer, men det går også fint med 40º eller 45º.
Overdosering af opvaskemiddel giver samme hvide effekt og et afløbsfilter, som er tilstoppet af madrester ligeså, da opvaskemidlet har svært ved at blive fjernet og derfor brænder fast på glasset under tørringen (og på øvrigt service hvorfor man herved let kan få dækket sit klorbehov ufrivilligt).
Overdosering af afspændingsmiddel giver ikke ekstra skinnende glas, men derimod glas med et blåligt skær. Derfor følg også her forskrifterne i opvaskemaskinens instruktionsbog.
Filtersalt er maskinens beskytter mod kalk, og manglende filtersalt giver kalkskjolder. Dette er et problem, som befinder sig udelukkende på overfladen og som kan fjernes ved at lade glasset bade i en lunken opløsning af citronsyre eller i en ditto på 5% husholdningseddike.
Et andet godt tip ved maskinopvask er at tage glassene ud, straks når maskinens tørreprogram er færdigt, eller evt. lidt før, og tørre den rand af vand, som sidder på kanten. Dette modvirker skjolder. Hvis ens maskine tørrer meget hårdt, kan det være nødvendigt at tørre glassene helt i hånden, hvilket også kan være tilrådeligt, hvis glasset ikke kan stå helt lodret i maskinen og derfor holder på en lille sø af (opvaskemiddelholdigt) vand. Håndtørringen foregår i princippet, som beskrevet i stykket om rengøring af mundblæst glas, dog kan den øvede gå lidt mere til vaflerne med viskestykket og nøjes med et af slagsen. Undertegnede har i årevis vasket maskinfremstillede krystalglas (Spiegelaus Vino Grande serie) efter disse retningslinier, både i en afdanket Atlas opvaskemaskine fra 1980'erne (ved 50º så vidt jeg mindes) og i en ny Miele ditto (45º) og har aldrig haft problemer.