Logo

Château Beauregard Lagupeau 2008

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Château Beauregard Lagupeau 2008 

Graves
Bordeaux, Frankrig (hvid)
***** (Fem ud af seks)

Kommentar: Meget karakterfast hvid bordeaux med aromaer af kattetis, citrus, stikkelsbær, fersken og måske også en anelse træ. God syre og det i hele taget godt skruet sammen til prisen. Fem en halv stjerner.

 

Hvid bordeaux smager skønt, men er desværre blevet en sjælden gæst herhjemme.

De blandt læserne, som ikke er født i går, vil kunne huske, at hvid bordeaux for 20-30 år siden havde en dominerende position på det danske marked.

Det gjaldt både supermarkedernes hylder, hvor den billige, relativt neutrale entredeux-mers regerede, og på restauranter og i specialforretninger, hvor de store hvide fra Graves, umiddelbart syd for byen, spillede en væsentlig rolle. 

Imidlertid er disse vine på grund af manglende interesse stort set forsvundet ud af markedet. Vinstokkene i Entre-Deux-Mers – landet mellem floderne Garonne og Dordogne – er blevet podet om til røde druer, og produktionen af stor hvid graves, som i dag er mikroskopisk og ganske kostbar, går til andre markeder end det danske.

Det er stort set umuligt i dag at opdrive et godt glas hvid bordeaux herhjemme. En situation, som jeg ikke skal lægge skjul på, at jeg begræder, for den hvide bordeaux kan noget, som de ligeledes sauvignon blanc-dominerede vine fra Loire ikke kan.

I Bordeaux iblandes sauvignon’en oftest et ordentligt skud semillon, som giver mere krop og fedme og lægger en dæmper på sauvignonens til tider hysterisk aromatiske profil. Hvor sauvignon i områder som Loire og New Zealand ofte giver sig udslag i aromaer af hyldeblomst, græs og svedig armhule, er vi i Bordeaux oftest ovre i kattetis.

Når vi kommer lidt op i graderne, er vinene tillige fadlagrede eller endda fadgærede, hvilket tilfører krop og dybde, som man kender det fra de store hvide bourgogner, til hvilke en hvid fuldblodsbordeaux altså er et alternativ. 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Drinksbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 3.213 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her