Logo

Apulien

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

"Støvlehælen" i Italien og et vinområde på vej frem.
 
Apulien (Puglia) er området, der populært kaldes "Italiens hæl". Omkring 20% af hele Italiens vinproduktion foregår i dette område, men det er kun ca. 1,5%, der har DOC status. Vinene er meget kraftige og blev især før i tiden brugt som blandingsvin til kvalitetsvine fra det nordlige Italien eller til sydfranske vine. I dag er der dog flere og flere, der forsøger at producere kvalitetsvine i området, ligesom eksporten også er steget. I Danmark kender vi især til vinene fra Copertino og Salice Salentino men også Primitivo di Manduria er på det danske marked.
Druerne til de røde vine er især Primitivo og Negroamaro. Der er mange diskussioner om sammenhængen mellem Primitivo og den californiske drue Zinfandel. De er (meget) ens og italienerne siger, at Primitivo er den "oprindelige" Zinfandel. Amerikanerne hævder selvfølgelig det modsatte!
Negroamaro, "den bitre sorte", giver,som navnet siger, en meget mørk vin med en lidt bitter (tør) eftersmag.
COPERTINO
Copertino er en rødvin fra området syd for Lecce. Den består især af Negroamaro men må have op til 30% andre druer. Det er en kraftig men blød vin med en let bitter eftersmag.
PRIMITIVO DI MANDURIA
Primitivo di Manduria vinen laves i Manduria og 19 andre landsbyer langs sydkysten af "hælen". Vinen må kun bestå af Primitivo druen og skal have et minimum alkoholindhold på 14%. Det er nogle næsten sorte vine, der kan lagres men også drikkes yngre, hvis man ønsker en mere frugtagtig smag.
SALICE SALENTINO
Salice Salentino er nok det DOC-område fra Apulien, der er mest kendt i Danmark fra f.eks. leverandører som Candido og Taurino. Salice Salentino er et område midt på "hælen". Vinen skal bestå af min. 80% Negroamaro og giver nogle kraftige, sydlige vine - lidt portvinsagtige - med en god afbalanceret, let bitter eftersmag. Riserva vinene, der har lagret i 2 år, giver så afgjort de bedste vine.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Drinksbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.185 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her