Rosévin er igen kommet på mode og fejrer på grund af sin
friske smag store triumfer i sommerhalvåret som både aperitif og terrasse-
eller altan-drink. Roséen er også en rigtig god ingrediens i punch.
Og skulle du ikke lige have en opskrift ved hånden, så prøv
denne, der består af følgende:
2 flasker rosévin
1 flaske gin
½ flaske Brøndum snaps eller vodka
2 liter grapefrugtjuice
½ liter limefrugtjuice
1-2 håndfulde rosenblade (til duft og pynt)
Skiver af 3 limefrugter og 3 appelsiner
30 dråber Angostura Orange Bitter
Hæld alle væskerne sammen i en bowle eller i en stor
glaskande, tilføj Orange Bitter og rør rundt.
Anbring halvdelen af rosenbladene i bowlen og rør
forsigtigt, så rosenolien, der sidder i bladene, frigøres.
Top med skiverne af lime og appelsin og resten af
rosenbladene.
Servér i glas over et par isklumper, og nyd alle
komplimenterne!