Logo

Gin

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Gin er grundlæggende en spiritus destilleret af korn og aromatiseret med ekstrakter fra forskellige planter, hovedsageligt enebær. Hollænderne var de første, der fremstillede gin og har gjort det siden slutningen af 1500-tallet.

Lidt historie
Gin blev opfundet af en vis Franciscus de la Boe også kendt som Dr. Sylvius. Han var professor inden for lægevidenskaben og arbejdede som læge på universitetet i Leyden. I hans praksis anvendte Dr. Sylvius en enebær-eliksir kendt som genièvre - det franske ord for enebær. Han var overbevist om, at enebær havde en gavnlig effekt i behandlingen af nyre- og blærelidelser.
Britiske soldater, hjemvendt fra de nederlandske krige, tog opskriften med til England, hvor navnet blev forkortet til det for briterne mere mundrette "gen", der med tiden blev til " gin". Det blev hurtigt den engelske nationaldrik, og på et tidspunkt eksisterede der mere end 7.000 gin-steder i London alene.

Forskellige gintyper
På trods af at gin er blevet fremstillet og drukket i århundreder, har de metoder, der ligger bag produktionen af den kvalitetsgin, vi drikker i dag, kun eksisteret siden århundredeskiftet. Der findes mange forskellige typer gin, hvoraf de mest populære omfatter følgende: London dry gin (engelsk) er fremstillet af en kornblanding, der indeholder mere byg end majs. Den bliver destilleret ved en høj styrke og redestilleret med enebær.
Hollandsk gin indeholder byg, malt, majs og rug. Den destilleres ved en lavere styrke og bliver redestilleret med enebær. Hollandsk gin er normalt let sødlig.
Aromatiseret gin er et relativt nyt produkt. Ganske enkelt er der tale om gin tilsat naturlige smagsstoffer såsom lime, citron, appelsin og så videre). Aromaen er attid angivet på flasken.

Populære mærker
Alle de følgende mærker er London dry gins. Hver især har de deres egen særlige smag, der stammer fra en omhyggelig hemmeligholdt opskrift.

* Beefeater: Londons eneste distilleri af førsteklasses dry gin.
* Bombay: Fremstillet fra en hemmeligholdt opskrift, der stammer helt tilbage fra 1761.
* Bombay Sapphire: Indeholder flere naturlige botaniske ingredienser end nogen anden gin.
* Gordon's: Første gang destilleret for mere end 225 år siden i London af Alexander Gordon. Han var foregangsmanden inden for usødet gin og perfektionerede fremstillingsprocessen i retning af en blødere karakter og en mere aromatisk smag til det vi i dag kender som London dry.
* Plymouth: Historien fortæller, at en militærlæge i den britiske flåde opfandt denne gin for at gøre marinernes angostura bitter mere drikkelig, hvilket blev til drinken Pink Gin.
* Seagram's Extra Dry: En gylden gin med smag af citrus.
* Tanqueray: Dens unikke grønne flaske siges at være inspireret af en engelsk brandhane.

 

Gin

Gin er en farveløs spiritus, som oprindelig blev frem­stillet i England. I dag fremstiller næsten hvert eneste land i Europa sin egen gin (selv vi!), men den engelske anses stadig for den bedste.

Gin er lavet af enebær, men kanel og kommen er også blandt de mange smagsingredienser. Gin egner sig glimrende som bestanddel i cock­tails, og der findes utallige opskrifter. Den mest kend­te er vel nok en Martini.

Sloe gin er faktisk ikke gin, men en likør, som fremstil­les af slåenbær.


Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Drinksbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (21 stemmer)
Siden er blevet set 13.500 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1158005-01-2013 16:21:13 Fanthomas
Bombay Sapphire indeholder da ikke mere 9 botanicals. Citadelle har 24 og monkey 47 har 47. Antal botanicals afgør ikke nødvendigvis kvaliteten. Tanqueray har fx 4

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her