Hedvin fra Douro-dalen i Portugal og sikkert Portugals mest kendte vin. Portvin produceres ved at tilsætte vinsprit til den gærende vin. Herved stoppes gæringen og man sikrer sig, at vinen får en alkoholprocent på 20.
Der findes flere forskellige portvinstyper, men den bedste er Vintage. En Vintage er en portvin fra en særlig god årgang. Det er således ikke i alle årgange, at der deklareres en Vintage. En Vintage Port skal som regel lagre 10-15 år før man bør drikke den.
Ud over Vintage findes der Late Bottled Vintage, der også er en udmærket type, Tawny, der lagrer mange år på fad inden den frigives og en Ruby Port, der er en ung portvin.