Logo

Brandy

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Navnet brandy stammer fra det hollandske ord: "brandewijn", der helt svarer til vores danske "brændevin" og ganske enkelt betyder brændt vin. I Tyskland hedder det "branntwein" eller "weinbrand", i Frankrig "brandevin" og i England "brandywine". Ligesom i Danmark er det ord, som ikke længere anvendes så ofte. I stedet omtaler man denne kategori af spiritus under et som "brandy".

Hvad er brandy?
Brandy fremstilles mange steder i verden, men især i de lande, der også producerer vin.
Generelt går fremstillingsprocessen ganske enkelt ud på at destillere vin eller frugt og dernæst lagre alkoholen i egetræsfade. På trods af de enkle principper varierer brandy fra land til land. Klimaet, druerne eller frugterne, jordbunden, de mere specifikke produktionsmetoder og blandingen giver hver brandy sin egen unikke smag og stil.
Fælles for produktionen af al brandy er, at den gennemgår følgende fire trin: gæring af druerne i frugterne, destillation til brandy, lagring i egetræsfade og blanding.
Frankrig er den mest kendte producent af brandy under de berømte navne cognac og armagnac. Begge er opkaldt efter det område i det sydvestlige Frankrig, hvor de bliver fremstillet.

Brandy fra resten af verden
Der produceres brandy mange andre steder i verden end Frankrig. I de vinproducerende lande er det især på basis af druer, men der anvendes også både frugter og grøntsager. I de sidste to tilfælde fremstilles brandy'en ved først at vaske og mose frugterne eller grøntsagerne og dernæst tilsætte vand og gær. Når gæringen har omdannet sukkeret til alkohol, bliver mæsken presset og væsken destilleret. I nogle tilfælde bliver de efterfølgende lagret i egetræsfade. Disse frugtbrændevine - også kaldet eau de vie - må ikke forveksles med de frugtaromatiserede brandies, der er tilsat sukker, naturlige farvestoffer, frugt og andre smagsaromaer. De findes i en lang række variationer, bl.a. med smag af abrikos, banan, kaffe og ferskner.
Følgende liste viser nogle af de vigtigste typer og mærker blandt de brandies, der ikke kommer fra Cognac og Armagnac. Når brandy'en er fremstillet på basis af andet end druer, er dette angivet:

* Akvavit: Den klassiske danske snaps destilleret på byg og kartofler.
* Applejack: En populær amerikansk æblebrændevin, der er den bedst kendte og mest typiske frugtbrandy, der sælges i USA.
* Asbach Uralt: Den bedst sælgende brandy i Tyskland.
* Aztec DeOro: En mexicansk 12-års brandy fremstillet efter solera-metoden. (Se under dette)
* Calvados: En brændevin fra Normandiet i det nordvestlige Frankrig der destilleres på æbler (og i mere sjældne tilfælde pærer) og dernæst lagres i omkring fire år på egetræsfade.
* Carlos I: En spansk brandy der regnes blandt de fineste i verden.
* Cameros Alambic: Den første californiske cognac-lignende brandy.
* Christian Brothers; En amerikansk brandy der fremstilles og lagres i Californiens fineste vinområde, Napa Valley.
* Don Pedro: En mexicansk solera-lagret brandy.
* E&J Gallo: USA's og verdens største vinfirma producerer E&J Brandy (Gold), E&J V.S.O.P. Brandy og E&J White Brandy.
* Fellipe II: En af de bedst sælgende spanske brandies på eksportmarkederne.
* Framboise: En frugtbrændevin fremstillet af hindbær.
* Germain-Robin: Endnu en glimrende californisk brandy fremstillet efter cognac- metoden.
* Kirsch: En frugtbrændevin fremstillet af kirsebær.
* Kirschwasser er en frugtbrandy destilleret af gærede kirsebær og kirsebærsten. Den er klar og tør.
* Korbel: En californisk brandy fra det store Korbel Distillery.
* Metaxa: Den mest berømte græske brandy.
* Poire: En pærebrændevin der især fremstilles i Schweiz og Frankrig.
* Poire Williams: En særlig pærebrændevin der indeholder en hel, fuldmoden pære. Flaskerne placeres på pæretræets grene omkring de spæde skud og pæren får lov at vokse sig stor inden i flasken. Når den er fuldmoden, "plukkes" flasken med pæren fra træet og fyldes med pærebrændevln.
* Presidente: Fra Mexico. Den mest solgte brandy i både dens hjemland og i hele verden.
* Slivovitz: Fremstillet af blommer. Kommer primært fra Tyskland og Ungarn.
* Stock 84: En italiensk brandy der produceres af Stock Distillery i Trieste.

Solera metoden

Visse brandies bliver lagret efter den særlige solera-metode, der i princippet går ud på at blande brandy med forskellig alder og gennem en vis lagring opnå, at den yngre brandy påtager noget af den ældste brandy's karakter. Metoden omfatter følgende tre stadier:
Den unge brandy bliver blandet og lagret et stykke tid i fade.
Halvdelen af brandy'en i hvert fad bliver dernæst blandet i et andet fad, der indeholder ældre brandy, hvorefter den lagrer yderligere her.
Endelig bliver halvdelen af dette fad blandet i et andet fad, der indeholder endnu ældre brandy. Metoden bruges også ved sherryproduktion.
-
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Drinksbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,3 (19 stemmer)
Siden er blevet set 17.584 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her