Semper Ardens Bock
Bryggeri: Carlsberg Bryggerierne, Valby
Brygget for første gang:
Type: Bock
Alkohol: 7.1%
Flaskestørrelse: 70 cl.
Forhandles af: Carlsberg
Pris ca:
"Bock i Semper Ardens serien er krydret med rønnebær og porse. Porsen er meget tydelig, samme sødligt krydrede duft som porsesnaps, og rønnebærrene er med til at gøre øllen lidt frugtagtig og snerpet besk i munden. Skal prøves!"
Hugget i granit: "Semper Ardens" står der hugget i granit over hoveddøren indtil Carlsberg gamle laboratorium en af Carl Jacobsens sentenser. Den betyder altid brændende og var bryggerens krav til brygmesterens arbejde med øllet.
Semper Ardens er også navnet på det projekt, hvor Carlsberg i samarbejde med flere af sine brygmestre og nogle af landets førende gastronomer har sat sig for at udviklet øllet og øllets samspil med maden: Der vil blive brygget en serie helt unikke øl. Bock er den seneste øl i rækken af Semper Ardens bryg, som nu er tilgængelig udvalgte steder.
Brygmesteren:
Brygmester Hans Fogh er civilingeniør i kemi og arbejdede som biokemiker, inden han startede på brygmesteruddannelsen ved den Skandinaviske Bryggerhøjskole.
I projekt Semper Ardens ville jeg gerne brygge øl med danske rønnebær- og porseekstrakt som smagsgivere. En kombination, som fordrer en mildt humlet øl med en solid bund. Derfor valgte jeg at brygge den tyske øltype bock, som netop har de kendetegn. Det færdige resultat blev Carlsberg Bock, som har fået en fin balance mellem aromaerne fra øl, rønnebær og porse.
Udseende:
Betragt øllet og vær opmærksom på farven, som kan variere fra lys gyldengul til helt sort afhængig af øltype. Det anbefales at øllet nydes ved ca. 10-15 grader; jo varmere, jo mere eftersmag.
Smag:
Carlsberg Bock er en fyldig, let sødlig øl brygget på en maltblanding bestående af münchenermalt, pilsnermalt og karamelmalt, som giver øllet en mørk, rødlig farve.
Som de fleste bock øl er den undergæret, og humlearomaen er afdæmpet. Det specielle ved Carlsberg Bock er tilsætningen af krydderekstrakt af porse, samt af friske og tørrede rønnebær. Rønnebærrene giver øllet en sødlig aroma, som går godt i spænd med den krydrede duft af porse.
Mad:
Carlsberg Bock smager fortrinligt til lufttørrede kødprodukter. Til en gang tartar rørt med dijonsennep, til ommeletter og til risotto, gerne med svampe.
Den er i særdeleshed god til fasan eller vildand med flødevildtsauce, til stegt kylling eller en stegt svinekotelet, hvor panden er kogt af med Carlsberg Bock og lidt smør er pisket i stegeskyen.
Carlsberg Bock klæder også lammeretter, hvor der indgår rosmarin, timian, salvie, sar, laurbær eller tørrede abrikoser.
Den er også dejlig til rimsaltet torsk med stuvede kartofler eller sammen med fyldige fiskeretter, som f.eks. porcheret laks med hollandaisesauce.
Brugernes vurdering
5,0
(
4
stemmer)
Siden er blevet set 1.214 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Du er nu logget ind og siden er tilføjet til din Drinksbog
Der er allerede en bruger med det brugernavn.